I Tyskland er det nu som før normalt, at kalvene kort efter fødslen adskilles fra deres mor og i første omgang opdrættes enkeltvist. Først efter to til tre uger holdes de i små grupper. En international sammenligningen viser tydelige forskelle:

Medens kalve i Irland, Spanien og Grækenland fra starten af vokser op i grupper, holdes kalvene i USA i hele drikkefasen hver for sig. Under naturlige betingelser ville kalvene dog fra starten af vokse op i socialt samvær med andre kalve og moderkøerne.

Som ved mennesker og andre dyr er den første livsfase meget prægende. Den social kontakt har positive virkninger på forskellige aspekter inden for dyresundhed, adfærd og ydelse. Også videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at kalve ved par- eller gruppeopdræt har talrige fordele på kort sigt i forhold til dyr, der holdes hver for sig:

• Større foder- og vandindtagelse før og efter fravænning.
• Større daglig vægtforøgelse.
• Mindre stress og angst i nye situationer.
• Bedre stresstolerance i forbindelse med flytning til anden stald, ved fravænning eller ved smertefulde indgreb.
• Højere kognitive evner – kalve, der holdes i par, lærer hurtigere tilpasser sig bedre ved forandringer.

Resultat: Kalve, der opdrættes socialt, er mere robuste, mere nysgerrige og mere stressresistente.

Fordelene ophører ikke i kalvealderen. Også på langt sigt har den sociale kalveopdræt positive virkninger. Forsøg, der undersøger påvirkningen af kalveopdrættet på den fremtidige livsydelse, er tidskrævende og derfor ikke særligt hyppige. Men af de undersøgelser, der foreligger, har følgende tendenser vist sig:

Et socialt kalveopdræt er ikke kun godt for dyrene, men også for bedrifterne:

• Mere effektivt med hensyn til arbejde og plads end enkeltopdræt.
• Stressresistente kalve letter håndteringen, især i forbindelse med teknologi, som dyrene atter og atter sig tilpasse sig på ny (fordringsteknik, foderrobotter, automatiske malkesystemer etc.).
• Fremtidige lovmæssige udfordringer: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) råder til så vidt muligt at undgå enkeltopdræt.

Det står således klart: Par- og gruppeopdræt er en fremtidssikret model, der forener dyrevelfærd med økonomi.

Resultaterne er entydige: Socialt opdrættede kalve udvikler sig bedre, er mindre ængstelige og yder senere mere. Det profiterer dyrevelfærden, mælkeydelsen og også landmændene af i samme grad.

De, der beskæftiger sig med kalveopdræt, bør seriøst tage par- og gruppeopdræt i betragtning – videnskaben har vist: fælles opvækst gør stærk.

For at udfylde informationskløften inden for dette område gennemfører Hofgut Neumühle sammen med andre samarbejdspartnere projektet ”Kalbzu2t“, der støttes af det tyske forbundsministerium for ernæring og landbrug. Et mål for projektet er at sammenligne forskellige opdrætsformer (enkelt-, par- og smågruppeopdræt) i de første 28 dage af kalvenes liv og undersøge deres virkninger på deres senere ydelse som malkekøer eller kødkvæg.