Fordele ved par- og gruppeopdræt
20. November 2025 — TwinHousing, Videnskab — #Fællesboks #Minigruppe #ParSpørgsmålet om den optimale opdræt af kalve er blevet diskuteret indgående i årevis både i praksis og inden for videnskaben. Især sammenligningen mellem enkeltopdræt, paropdræt og gruppeopdræt står i fokus. Nye undersøgelser har vist: Et socialt opdræt af kalve - f.eks. i par eller smågrupper - har både på kort og på langt sigt positive virkninger på sundheden, adfærden og dyrenes ydelse. Denne artikel er en sammenfatning af en publikation ved dr. Jason Hayer, Hofgut Neumühle.
Denne artikel beskriver
Traditionelt kalveopdræt: enkeltopdræt som standard
I Tyskland er det nu som før normalt, at kalvene kort efter fødslen adskilles fra deres mor og i første omgang opdrættes enkeltvist. Først efter to til tre uger holdes de i små grupper. En international sammenligningen viser tydelige forskelle:
Medens kalve i Irland, Spanien og Grækenland fra starten af vokser op i grupper, holdes kalvene i USA i hele drikkefasen hver for sig. Under naturlige betingelser ville kalvene dog fra starten af vokse op i socialt samvær med andre kalve og moderkøerne.
Fordele ved den sociale kalveopdræt
Som ved mennesker og andre dyr er den første livsfase meget prægende. Den social kontakt har positive virkninger på forskellige aspekter inden for dyresundhed, adfærd og ydelse. Også videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at kalve ved par- eller gruppeopdræt har talrige fordele på kort sigt i forhold til dyr, der holdes hver for sig:
- Større foder- og vandindtagelse før og efter fravænning.
- Større daglig vægtforøgelse.
- Mindre stress og angst i nye situationer.
- Bedre stresstolerance i forbindelse med flytning til anden stald, ved fravænning eller ved smertefulde indgreb.
- Højere kognitive evner – kalve, der holdes i par, lærer hurtigere tilpasser sig bedre ved forandringer.
Resultat: Kalve, der opdrættes socialt, er mere robuste, mere nysgerrige og mere stressresistente.
Forskelle i den åndelige udvikling
En forklaring herfor leverer undersøgelser af kalves åndelige udvikling. Ved disse undersøgelser gennemgår kalve fra enkelt- og paropdræt specielle tests til vurdering af deres kognitive evner. Kalve fra enkelt- og paropdræt lærer i starten lige hurtigt. Men ved omstilling i forbindelse med den reversible indlæringstest (se grafik) viste de socialiserede kalve fra paropdræt en betydeligt bedre tilpasningsevne, hvilket var et tegn på en højere åndelig udvikling og en bedre håndtering af nye situationer.
Virkninger på langt sigt: større mælkeydelse og sundere køer
Fordelene ophører ikke i kalvealderen. Også på langt sigt har den sociale kalveopdræt positive virkninger. Forsøg, der undersøger påvirkningen af kalveopdrættet på den fremtidige livsydelse, er tidskrævende og derfor ikke særligt hyppige. Men af de undersøgelser, der foreligger, har følgende tendenser vist sig:
- Højere mælkeydelse: Køer fra paropdræt havde under den først laktation en tendens til en højere mælkeydelse.
- Færre fertilitetsproblemer og en højere overlevelsesrate indtil første laktation.
- Mere aktiv adfærd som kvier: Dyr fra paropdræt var mere nysgerrige, bevægede sig mere og var mindre ængstelige. De tilbragte mere tid med at indtag foder - også i forbindelse med flere dyr i stalden.
- Bedre integration: mindre adfærd med undgåelse af andre kvier, stærkere social tilknytning og mere gennemslagskraft.
Dyrevelfærd og økonomi: en gevinst for alle
Et socialt kalveopdræt er ikke kun godt for dyrene, men også for bedrifterne:
- Mere effektivt med hensyn til arbejde og plads end enkeltopdræt.
- Stressresistente kalve letter håndteringen, især i forbindelse med teknologi, som dyrene atter og atter sig tilpasse sig på ny (fordringsteknik, foderrobotter, automatiske malkesystemer etc.).
- Fremtidige lovmæssige udfordringer: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) råder til så vidt muligt at undgå enkeltopdræt.
Det står således klart: Par- og gruppeopdræt er en fremtidssikret model, der forener dyrevelfærd med økonomi.
Resultat: fælles opdræt af kalve lønner sig
Resultaterne er entydige: Socialt opdrættede kalve udvikler sig bedre, er mindre ængstelige og yder senere mere. Det profiterer dyrevelfærden, mælkeydelsen og også landmændene af i samme grad.
De, der beskæftiger sig med kalveopdræt, bør seriøst tage par- og gruppeopdræt i betragtning – videnskaben har vist: fælles opvækst gør stærk.
For at udfylde informationskløften inden for dette område gennemfører Hofgut Neumühle sammen med andre samarbejdspartnere projektet ”Kalbzu2t“, der støttes af det tyske forbundsministerium for ernæring og landbrug. Et mål for projektet er at sammenligne forskellige opdrætsformer (enkelt-, par- og smågruppeopdræt) i de første 28 dage af kalvenes liv og undersøge deres virkninger på deres senere ydelse som malkekøer eller kødkvæg.
Andelen af korrekt beslutninger efter en reversibel indlæringstest (forskellige farvesignaler førte til benyttelsesret)
Brug af hvilebokse og ædeadfærd hos drægtige kvier, der som kalve enten blev hold hver for sig eller i par, afhængig af belægningsgraden (modificeret iht. Clein et al., 2024).