”Nej, den kop drikker jeg ikke af!“ – Hygiejne ved kalvefodringen

9. Oktober 2025 — Immunisering, Kalvestyring#Råmælk #CanWash #EimiWash #FlushMaster #Hygiejne #Styring #Drikkespand
Hvorfor hygiejne er så afgørende inden for kalvefodringen samt tips til rengøring og hygiejne for at opnå sunde og ydedygtige kalve.

Når det gælder en snavset kaffekop, en snavset råmælksbeholder eller kalvespand – ville vi straks side:
”Nej, den kop drikker jeg ikke af, når den er så snavset!“

Men netop det sker i mange bedrifter dagligt med vores kalve. Drikkespande og mælkebeholdere bliver ofte ikke rengjort så grundigt, som det er nødvendigt. Resultat: Nyfødte dyr får mælk, der allerede indeholder mange bakterier.

Netop i de første levedage er det fatalt. For kalvene har behov for så megen energi som muligt til vækst og til opbygning af immunforsvaret - ikke til forsvar mod unødvendige bakterier.

Hvorfor er hygiejne så vigtig for kalvene?

  • Nyfødte kalve er ekstremt modtagelige over for patogener.
  • De bliver født uden immunsystem.
  • Enhver berøring med bakterier betyder stress for immunsystemet.
  • Energi, der anvendes til forsvar mod bakterier, mangler i forbindelse med væksten.

Renlighed er derfor ingen luksus, men en grundlæggende forudsætning for sunde kalve! 

Forskningen viser: Så hurtigt stiger bakterieantallet!

En undersøgelse fra FH [polyteknisk læreanstalt] Südwestfalen viste allerede for nogle år siden, hvor dramatisk bakteriebelastningen kan stige i råmælk. Direkte fra yveret er mælken med ca. 800 cfu/ml forholdsvis ren. I råmælksbeholderen stiger antallet allerede til 320.000 cfu/ml! Dette svarer til en faktor på 400. Til sidst blev der i suttespanden fundet 600.000 cfu/ml – altså næsten 800 gange så mange som fra starten.

  • Direkte fra yveret: ca. 800 cfu/ml – meget få bakterier.
  • I råmælksbeholderen: op til 320.000 cfu/ml – faktor 400!
  • I transportbeholderen: op til 3.200.000 cfu/ml – endnu engang 10 gange så mange!
  • I suttespanden: op til 600.000 cfu/ml – næsten faktor 800!

Og endnu værre: I beholderne dukkede der pludseligt kolibakterier og enterokokker. De kommer ikke fra mælken, men er tegn på rester af gødning. Et tydeligt tegn på manglende rengøring af transportbeholdere og spande.

Problemet: Disse bakterier blokerer for optagelsen af antistoffer (immunglobuliner) i tarmen. Desuden bekæmper antistofferne disse bakterier. Derved kommer der færre IgG’er ind i blodbanen, og kalven får senere en dårligere immunitet.

Typiske udsatte steder i stalden

  • Drikkespande & sutter: Bliver ofte blot vasket groft af, fordi det er besværligt.
  • Mælkebeholdere: anvendes til forskellige typer mælk (råmælk, mælk med indhold af celler og antibiotika).
  • Separationsspande i malkerobotten: står uden køling og åbne – ideelle ynglesteder.
  • MælkeTaxaer: Rengøringen udskydes eller udføres ufuldstændigt.

Gåde råd i praksis for mere hygiejne

1. Skab klare strukturer.
  • Forskellige farver på mælkebeholderne i malkestalden. Eksempelvis:
    • Grøn for værdifuld råmælk,
    • gul for mælk med celler, der kan fodres med efter pasteurisering og
    • rød for mælk med indhold af antibiotika, der skal kasseres.

 

2. Brug teknikken i stedet for børsten.
  • MælkeTaxaer med vaskefunktion (FlushMaster): Med en vaskedyse som inden for gastronomien kan spandene vaskes. Men vær opmærksom på, at vaskeopløsningen med tiden bliver dårligere og resultatet derfor mindre end optimalt.
  • Mælkekander kan vaskes med CanWash i malkestalden.
  • Sutter og ventiler: skal demonteres jævnligt og vaskes i MælkeTaxaen med det normale vaskeprogram.
  • Spandevaskemaskiner (f.eks. EimiWash): vasker 4 spande inklusive sutterne på kun 2 minutter – op til 100 stk. i timen.
CanWash – EimiWash – FlushMaster
3. Pasteurisering af mælken
  • Pasteurisering af mælken er ligeledes en hensigtsmæssig hygiejneforanstaltning. Hvis sødmælken indeholder bakterier, kan disse fjernes ved pasteurisering og således kan en overførsel af patogener til kalven forhindres. Flere oplysninger om emnet pasteurisering findes under det følgende link.

Mere end kun spande: personale- og staldhygiejne

Men hygiejne stopper ikke ved spandene. Også vi mennesker bringer bakterier med ind i kalvestalden. Inden for fjerkræ- og svinebesætninger er hygiejnesluser allerede standard. Hvorfor altså ikke også ved kalvene?

Mulige foranstaltninger:
  • Skift eller desinficer fodtøjet (opstil desinfektionskar).
  • Brug ren beklædning (brug evt. andre overalls i kalvestalden).
  • Brug handsker – og helst i forskellig farver: sorte til malkning, blå til kalvene. Så opdager man det straks, hvis noget bliver forbyttet.

Korrekt rengøring af kalvehytter

Helt til slut også et par ord om rengøring af kalvehytter og -bokse.

Højtryksrensere er både en velsignelse og en forbandelse. Anvendt i kalvestalden løsner den ikke kun snavs fra gulve og vægge – nej, den fordeler snavset tværs gennem hele stalden med sin sprøjtetåge.

Følgende rengøringsrutine er bedre:
  1. Du skal bruge en vaskeplads til kalvehytterne! Hytterne bør ikke rengøres i stalden eller ved siden af de andre kalve, men på en fri plads.
  2. Først udmuges og renses overfladerne (gulve og vægge) med kost.
  3. Der påføres rengøringsmiddel i form af skum på alle overflader i hytterne.
  4. Lad rengøringsmidlet virke i 30 minutter. På denne tid løsnes snavs, bakterier og cryptosporidiers oocyster.
  5. Ved lavt tryk (helst med en vandslange) vaskes skummet og den opløste snavs.
  6. Til sidst løsnes resterne endnu engang med højtryksrenseren. Nu er sprøjtetågen næsten ikke forurenet mere.
  7. Lad hytterne tørre fuldstændigt, for på tørre overflader har desinfektionsmidlet en optimal virkning.
  8. Påfør derefter desinfektionsmidlet svarende til producentens anbefalede koncentration og i tilstrækkelig mængde. Ofte er overfladerne så igen drivende våde!

Realistiske forventninger

Et sterilt klinisk miljø i kalvestalden er hverken realistisk eller hensigtsmæssig. Kalve bør kunne håndtere bakterierne på gården – men ikke for mange.

Stil derfor dig selv de følgende spørgsmål:

  • Ville jeg drikke denne mælk?
  • Ville jeg drikke af denne spand?
  • Ville jeg sætte mig til spisebordet med disse hænder og sko?
  • Ville jeg lægge mig til at sove i denne boks?

Hvis du kan besvare alle spørgsmål med ”ja”, er du på rette vej.

Den største udfordring er nu for alle ansvarlige at gennemføre hygiejneforanstaltningerne i driftsteamet. For selv den bedste hygiejneplanlægning fungerer ikke, hvis blot en i teamet ikke overholder den.

Resultat: Hygiejne lønner sig

Rene spande, beholdere og fodringssystemer er en investering i sunde og ydedygtige kalve.

  • Færre sygdomme,
  • mere vækst og
  • en mere behagelig arbejdsplads.

Tips: Lyt også til vores podcast om dette emne:

Rådgivning for alle kunder i Schleswig-Holstein

For landmænd i Schleswig-Holstein tilbyder firmaet Holm & Laue mælkehygiejne særlige rådgivningstjenester om alle spørgsmål vedrørende hygiejne i forbindelse med køer og kalve.

Kontakt
Håndbog kalv

Holm & Laue Håndbog kalv