Set fra naturens side - optimeret i praksis!

De store temaer i kalveopdræt er i dag en sund vækst, automatisering og digitalisering. Vi vil styre processerne på den mest tidsbesparende og økonomiske måde og er her og der ret langt fra en naturlig opdræt af kalve. Dette har økonomisk set sin absolutte berettigelse og kan ofte slet ikke fungere på anden måde.

På den anden side er landbrugets praksis stadig oftere udsat for kritik fra samfundet. Hvad kan eller skal vi altså lære af naturen, for at vores kalve opdrættes sundt og vokser op til at blive effektive malkekøer? Hvad kan vi lære fra vores moderbundne holdning, der kommer tættest muligt på de naturlige betingelser og hvordan kan vi omsætte denne viden til den ”konventionelle” kalveopdræt?

Disse spørgsmål forsøger vi at besvare med Holm & Laue NativeCalfConcept.

1. Optimal colostrumforsyning

Betydningen af det livsvigtige første måltid for kalven direkte efter fødslen kan ikke fremhæves nok. For det skal ikke bare bemærkes at kalven modtager sin første immunitet fra modermælken - også i naturen er det første kalven gør, så snart den kan stå på egne ben, at søge efter yveret og modermælken.

Ud over dette naturlige aspekt skal det også huskes, at der i fremtiden kan anvendes stadig færre lægemidler (specielt antibiotika), i landbruget. Derfor er grundreglen ”Forebyggelse er bedre end behandling” ikke kun en etisk rigtig indstilling, men en nødvendig reaktion på begrænsede behandlingsmuligheder for kalvesygdomme i den nærmeste fremtid. En optimal immunitet for kalve kræver deres sundhed og gør dem modstandsdygtige overfor patogener som de uundgåeligt kommer i kontakt med. Der er sagt og skrevet meget om den rette type af colostrumforsyning og udvikling af kalvens immunitet. Der er ikke meget at tilføje! Kun et eksempel: Godden et al 2019: Colostrum Management for Dairy Calves.

Den rigtige forsyning med colostrum er basis fo alle yderligere komponenter i NativeCalfConcept. Derfor sammenfatter vi her de vigtigste punkter i colostrumadministratinen:

1.1. Bedste kvalitet: 50 g lgG/liter

1.1.1. Indhold af immunogloboliner

Indhold af immunogloboliner i colostrum skal være kontrolleret (med Brix-Refraktometer) og dokumenteret. Ved et IgG-indhold på 50 g/l (modsvarende Brix > 22 %) kan colostrum benyttes som første måltid. Er kvaliteten lavere, skal man benytte en bedre modermælk fra et etableret forråd eller sikre, at de rent faktisk optages mindst 4 liter (se 1.2.).

1.1.2. Hygienisk kvalitet

Den hygiejniske kvalitet af colostrum undervurderes ofte. Som ved den normale malkeproces skal der også ved nyfødte kalve være en opmærksomhed på ekstrem renlighed og yverhygiejne. Det er ofte svært ved malkning i fødeboksen! Også malkespande, udstyr og drikkeflasker eller -beholdere skal rengøres bedst muligt og eventuelt desinficeres. Utilstrækkelig hygiejne kan fremkalde de følgende problemer:

  • Bakterier kommer via den åbne intestinale barriere i kalvens blodbane, inden barrieren lukkes efter optagelse af immunoglobolin.
  • Immunoglobolin begynder bekæmpelsen af antistoffer allerede i colostrum. Herved er de senere ikke længere til rådighed for optagelse gennem intestinale barriere. Kalvens passive immunitet er tilsvarende dårligere!

Også hvor varm colostrum henstår for længe, formerer kim sig (fordobling for hver 20 minutter). Den skal derfor nedkøles hvis den først skal indtages efter nogle timer.

1.2. Korrekte mængde: 4 liter

For at kalven får en bestemt mængde af antistoffer (immunoglobolin, specielt IgG), er mængden af colostrum lige så vigtig som kvaliteten. Målet for optagelsen skal være 200 g IgG! Ved en ideel koncentration på 50 g IgG pr. liter skal kalven altså optage ca. 4 l mælk. Denne værdi afhænger også af kalvens størrelse. Som tommelfingerregel kan man sige: 10 % af fødselsvægten! Man skal dog gøre det så enkelt som muligt for personalet. Det betyder: ingen hovedregningsopgaver for personalet!

1.3. Optimalt tidspunkt: 1. levetime

I de første levetimer kan antistoffer komme gennem intestinale barriere ved en særlig optagelsesproces. Store proteiner, som immunoglobolin, kan vandre gennem intestinale barriere. Det gælder, som beskrevet ovenfor, også for bakterier og andre patogener. Herved holder denne ”mekanisme” kun nogle timer hvorefter den intestinale barriere lukkes. Allerede efter 4 til 6 timer er optagelseskapaciteten for antistoffer kun 50 % af udgangskapaciteten ved fødslen. Og 12 timer efter fødslen er tidsvinduet for passiv immunitet fuldstændig tabt.

Herved er det optimale tidspunkt for kontrolleret indgivelse af højkvalitets colostrum kalvens første levetime. På dette tidspunkt skal det observeres, at sugerefleksen for kalven stadig er høj nok, så den normalt selv kan optage de krævede 4 l.

Som resultat er:

Colostrumforsyning er og bliver den afgørende faktor, der tillader kalven en sund fremtid. Hver landmand skal være klar til at fastlægge de her klart formulerede arbejdsskridt og kontrollere resultaterne.

2. Fodring med transit- og råmælk

Transitmælk, mælken fra anden malkning til den første levering til mejeri, indeholder stadig værdifulde stoffer som antistoffer og andre vigtige bioaktive stoffer, der har en positiv effekt på tarmen og fremmer udviklingen af tarmvilli og mikrobiom i tarmen. Den skal fodres så længe som muligt, for at fortsat fremme en sund darmflora med sine værdifulde indholdsstoffer.

Efterfølgende skal der fortrinsvis fodres med råmælk. Råmælk er optimalt tilpasset fordøjelsesenzymerne for unge kalve. Unge kalve kan efterfølgende udelukkende fordøje højkvalitets kasein og mælkesukker. Enzymspektret i abomasum tillader frem til en alder på 4 til 5 uger endnu ikke en fordøjelse af plantebaseret æggehvide og kulhydrater.

Tekniske forudsætninger:

Fodring med råmælk betyder dog en ikke ubetydelig teknisk opgave ved lagring, tilberedning og fodring.

Mælketaxa er ideel til at modtage mælken fra malkestand eller robot. Med kølefunktionen MTX-Pasteur kan mælken nedkøles, for sikker pasteurisering indtil næste fodring, så kalven ikke konfronteres med skadelige kim.

På drikkeautomaten skal flere tekniske forudsætninger være opfyldt: Lagertanke skal råde over en kølefunktion, for mælken står til rådighed til fodring af kalve i mindst 12 timer.

Ideelt kommunikerer mælketanken med drikkeautomaten og afgiver et signal, når tanken er tom. Herefter skal den regøres og fyldes igen. Med den nye VollmilchSmartKonzept ved CalfExpert drikkeautomaten endda allerede på forhånd, hvor meget mælk der er i tanken hhv. jhvornår den vil være tom. Desuden beregner CalfExpert hvor meget mælk der kræves frem til den næste fyldning.

Herved undgås lagring af for meget mælk, hvilket gør fodring med råmælk mere økonomisk. Naturligvis har CalfExpert også mulighed for at integrere råmælkstanken i sin egen rengøring.

De tekniske forudsætninger for succesfuld administration af råmælk med CalfExpert og Mælketaxa findes her i Bloggen!

3. Den rigtige mælkeerstatning

Som omtalt ovenfor, kræver kalve i de første 4 til 5 leveuger kasein og mælkesukker for en optimal ernæring. Hvis der skal fodres med mælkeerstatning i startfasen, da der ikke kan anvendes råmælk, skal der stræbes efter den højeste kvalitet og højeste fordøjelighed for de unge kalve. Ikke alle mælkeerstatninger opfylder disse betingelser. Derfor skal ingredienser kontrolleres nøje ved valg af mælkeerstatning. Der skal eventuelt indhentes yderligere oplysninger fra leverandøren af mælkeerstatning, for eksempel på følgende punkt:

3.1. Osmolalitet på mælkeerstatning:

Udover indhold af æggehvide, fedt, mikronæringsstoffer m.m. er der endnu et punkt der skal observeres. Næsten alle mælkeerstatninger udviser en høj osmolalitet! Osmolalitet er koncentrationen af opløselige dele i en væskes masse. Når væsker af forskellig koncentration (osmolalitet) skal skilles gennem enmembran. forsøges det at tilpasse væsker ved udskiftning af vand i koncentrationen. Når det, for eksempel, sker i tarmen, hvor tarmvægsceller og blod har en lavere osmolalitet end den opløste mælkeerstatning i tarmen, kan det medføre et væsketab fra kropscelller i tarmen. Følgerne kan være tynd afføring frem til diarre.

Osmolaliteten i blod er ca. 350 mOsm/kg. Råmælk har nøjagtig den samme værdi. Her er det naturlige fodermiddel altså nøjagtigt afstemt efter kalvenes behov. Mange mælkeerstatninger ligger dog på værdier på 600 mOsm/kg og derover.

Mere information om dette tema findes her Osmolalitetsblog.

3.2. Fedt i mælkeerstatning:

I modsætning til plantebaseret æggehvide og kulhydrater kan kalve udmærket fordøje plantefedt. Derfor tilblandes palmeolie, kokosfedt og lignende til mælkeerstatninger. Selv om de er gode fodermidler til kalve, bliver de stadig mere kritiseret, for dyrkning af disse foderplanter sker ofte under tvivlsomme forhold i tidligere regnskove. Når vi snakker om en så vidt muligt naturlig og herved også ressourceskånende ernæring for vores kalve, skal der findes veje til at erstatte disse fedtstoffer med regionalt dyrkede planter som raps eller solsikker. Aktuelle foderforsøg viser dog, at disse planteolier er mindre fordøjelige for kalvene end de importerede produkter. Videnskab og forskning arbejder aktuelt på en løsning af problemet og forsøger at fremstille produktet så det er lettere fordøjeligt.

3.3. Mælkeerstatning er ideel til udledning af kalve:

Vi ønsker ikke at der opstår et indtryk af, at mælkeerstatning ikke er egnet til kalveopdræt. Tvært imod: Korrekt anvendt er mælkeerstatning et godt grundlag for mange malkekvægs- og kalveopdrætsbedrifter. Udtalelsen at råmælk er optimalt afstemt for fordøjelsen i kalve, betyder ikke, at kalveopdræt kun kan fungere med råmælk.

Mælkeerstatning er velegnet til langsom afvænning af ældre kalve fra mælken. Specielt hvor, som beskrevet herunder, der fodres med store mængder mælk (op til ad libitum), er der ofte ikke tilstrækkeligt råmælk til rådighed, for forsyning af alle kalve.

I udledningsfasen, når kalvene begynder at spise kraftfoder, kan man også benytte mælkeerstatning, hvis kvalitet er tilpasset det nye enzymspektrum for kalven (for eksempel mælkepulver).

4. Langsomme overgange fra et fodermiddel til et andet (for eksempel råmælk til mælkeerstatning)

Når der, som beskrevet ovenfor, benyttes forskellige fodermidler (råmælk og mælkeerstatning), skal overgange fra et foder til det næste ske så flydende som muligt.

Fordøjelsessystemet kræver ofte en tilvænningstid på 5 til 10 dage for det nye foder. Når der skiftes fra råmælk til mælkeerstatning, skal det ske langsomt.

Dette er svært med Mælketaxa. Her sker der oftest en blanding med samme sammensætning for alle kalve. Langsomme overgange for kalvene er derfor kompliceret.

Med drikkeautomaterne CalfExpert er disse overgange derimod yderst enkle. He sker der en respektiv tilpasning i foderkurven. Blandingsforholdet mellem de to fodermidler ændres dagligt.

Det er forøvrigt også muligt ved fodring med to forskellige mælkeerstatninger. En højkvalitets mælkeerstatning for de unge kalve og en mælkeerstatning, der er tilpasset behovene for kalve til udledning.

5. Naturlige drikkevaner for kalve

Mælkedrikke skal uden undtagelse ske med sutfodring for at tilfredsstille det naturlige sugebehov. Drik fra spande uden sut passer ikke til fysiologien for kalve og kan i værste tilfælde medføre, at der kommer mælk i mavesækken.

Da vi ved NativeCalfConcept ville orientere os efter naturen, har vi tænkt over hvordan kalve sutter på moderdyret. Kalvene sutter oftest deres mor flere gange dagligt (6 til 10 gange). Herved drikker de ca. 5 til 10 minutter og optager ca. 2 l mælk. De skal altså ”arbejde” hårdt for at komme til mælken. Dette kan ses på yvere og på den intensive spytdannelse.

I NativeCalfConcept anbefaler vi at være opmærksom på tre ting:

5.1. Tilpasset suttehøjde:

Suttehøjden på spand hhv. drikkestation må ikke være for høj. Det ideelle er en højde på ca. 65 cm. Dette ligger tæt på den naturlige yverhøjde. Naturligvis skal suttehøjden tilpasses alder og race. Ved unge Jerseykalve er der måske brug for en lavere suttehøjde.

På HygieneStation på CalfExpert er sutten desuden drejet 45° nedad. Herved animeres kalven til at strække sin hals. Ved denne naturlige drikkeposition understøttes slugerefleksen optimalt, og mælken ledes forbi mavesækken og til abomasum.

5.2 Intensiv sugning, lav drikkehastighed:

På trods af intensiv drikning optager kalven mælken meget langsomt fra yveret. Det er sjældent mere end 300 til 500 ml pr. minut. På drikkespande med letgående sutter drikker kalven ofte 1.000 ml og mere i minuttet. Dette glæder den fodrende person, for levering til kalvene er hurtigt overstået. Men fordøjelsen er ikke optimal. Desuden er tungtarbejdende sutter at foretrække. Kalvene optager mælken langsommere og producerer en høj spytmængde. Denne spyt indeholder enzymer der understøtter fordøjelsen. Det er ikke kun fedtet i mælken der løsnes af lipaser i spyttet, men også mælkesukker (laktose) fordøjes bedre.

En anden fordel ved tungtarbejdende sutter er observeringen af om kalvene efter længere tids sugning på sut ofte ligger trætte i halmen. Gensidig sutning eller intensiv slikning på staldindretning ses kun sjældent.

På drikkeautomaten kan man nemt følge drikkehastigheden. Den skal i snit ligge under 500 ml. Mere information om langsom drikning kan findes på website for firmaetMilk Bar.

5.3. Mange små portioner:

I naturen kommer kalvene flere gange dagligt til moderen for optagelse af mælk. Det kan være 6 til 8 daglige besøg. Abomasum på nyfødte kalve rummer kun ca. 2 l. Men det er ikke kun volumen der begrænser den naturlige mælkeoptagelse. Selv ved større kalve med større abomasum sørger små mælkemængder på ca. 2 l pr. måltid for en mere stabil pH-værdi i abomasum. For store mælkemængder sørger i syrlig abomasum for en stærkt faldende pH-værdi, og en lang pause inden næste måltid lader pH-værdien stige kraftigt igen. Dette kan udover fordøjelsesproblemer også medføre maveproblemer og andre problemer. Ideelt er derfor 4 til 6 måltider på 2 til 2,5 l fordelt over dagen. Dette kan ske i CalfExpert drikkeautomater med de respektive indstillinger i foderkurven. Ved spandedrikning kan begrænsningen ske med syrnet mælk og drik ad libitum, en skal kontrolleres nøje.

6. Metabolsk programmering

Store drikkemængder fra mindst 10 til 12 l mælk pr. dag fremmer væksten af kalvene. Dette har en langsigtet positiv virkning på den senere udvikling af kvier frem til mælkeydelse fra lakterende malkeko. Dette er dokumenteret i mange internationale undersøgelser og bekræftet mange gange i praksis.

Bortset fra dette er det ubegrænsede tilbud af mælk et normalt behov for unge pattedyr. Bortset fra kvæg er der ingen art af nyttedyr hvor fodertilbuddet til nyfødte begrænses. Et tilstrækkeligt tilbud om mælk er altså ikke et etisk krav, der skal opfyldes for de unge kalve.

Når man tilbyder kalve mælk ad libitum, drikker de i den første leveuge mellem 8 og 10 l. I de næste uger stiger mængden nogle gange til mere end 15 l. Når man observerer det ovenstående om mælkekvalitet og administration, kan der også fodres med disse mælkemængder uden problemer.

Der skal dog altid observeres to kritiske punkter:

6.1. Høje omkostninger for ad-libitum væske:

Faktum er, at denne form for drikkesteder lader foderomkostningerne for unge dyr stige betydeligt. Desuden kritiseres det ofte, at der ved spandedrikning efterlades mælkerester i spanden, der ofte smides væk. Her har CalfExpert en fordel frem for spandedrikning, for der mistes ikke mælkerester. Der udrøres kun den mængde som kalven kan optage.

Ved mælkeerstatning kan de ekstra omkostninger pr. kalv nemt udgøre 50 til 100 euro. Dette betyder en fordobling af foderomkostningerne! Disse omkostninger kompenseres dog ved:

  • lavere udgifter til dyrlæge og bedre sundhed for kalve,
  • lavere opdrætsomkostninger ved tidligere alder for første kalv,
  • flere indtægter ved højere mælkeydelse,
  • lavere ungkviebestand ved bedre levetid.

De biologiske og økonomiske fordele ved metabolsk programmering er dokumenteret ved mange undersøgelser i hele verden. Eksempelvis nævnes vi her den mest globale undersøgelse ”Preweaning milk replaces intake and effects on long-term productivity of dairy calves” af Soberon et.al..

6.2. Sen optagelse af kraftfoder:

Det anføres ofte som opdrætningsmål, at kalve begynder at spise kraftfoder tidligere. En høj mælkeoptagelse som ved ad-libitum forsinker dog denne optagelse af kraftfoder.

Undersøgelser har dog vist, at intensivt drikkende kalve senere har en højere optagelsesevne for kraftfoder. Det ser ud til at ligge i, at fordøjelsen og hele metabolismen er vænnet til at omsætte mange næringsstoffer. Dette kan også være årsagen til, at lakterende køer senere producerer mere mælk. De ser ud til at omsætte næringsstofferne i mælken bedre.

Yderligere anvisninger for ad-libitum fodring findes i denne Blogartikel.

7. Senere og langsommere afvikling af mælk med 12 til 14 uger

Fordøjelsestragten hos kalve/kvier er først udviklet ved 4 til 6 måneder. Først fra denne alder modsvarer størrelsesforskelle på forskellige kvægmaver de fuldvoksne køer. Det betyder omvendt, at kalve først ved denne alder kan fordøje rå- og kraftfoder på lige fod med voksne køer. Men det kunne også betyde, at kalve skal fodres med mælk ti denne alder for en uhindret udvikling. I det mindste delvis.

Traditionelt fodres kalve med mælk til 8 til 10 uger. I visse lande sker mælkeafviklingen endda tidligere. Det skal dog observeres, at kalvene først ved 4 til 5 uger begynder at udvikle enzymer, der kan nedbryde plantebaseret æggehvide og kulhydrater. Som beskrevet ovenfor, varer det dog stadig mange uger, før den unge ko er helt uafhængig af mælkefodring. Hvis kalven vænnes fra mælk allerede ved 8 til 10 uger, er fordøjelsessystemet ofte overbelastet og der forekommer såkaldte afviklingsknæk, hvor kalven i 1 til 2 uger ikke længere vokser eller endda mister vægt. Dette viser, at kalven med denne alder endnu ikke kan erstatte energitabet fra mælken med plantebaserede fodermidler. Det bliver desuden dramatisk for kalven, når afvikling sker pludseligt, hvor eksempelvis et helt måltid udelades.

En anden effekt, der er påvist ved de nyeste undersøgelser, er en latentacidose, som kalven kan gennemgå: Ved at fjerne mælken føler kalven sult og optager oftest hurtigt højere mængder af kraftfoder (hvad der jo også er målet med denne foranstaltning). I maven opstår ved nedbrydelse af stivelse, sukker og kulhydrater en høj mængde kortkædede fedtsyrer, der under visse omstændigheder ikke kan udledes af maven. Dette kan medføre maveacidose. Hvis fedstyrer også kommer i tarmen, kan det medføre en tyktarmsacidose. (Neubauer et al 2020: Starch-Rich Diet Induced Rumen Acidosis and Hindgut Dysbiosis in Dairy Cows of Different Lactations)

I de fleste tilfælde sker dette dog uopdaget og kalvene lider under en subklinisk acidose. Tarmbetændelse og andre skader kan være følgerne.

Det betyder dog ikke, at vi faktisk skal fodre med mælk til 6 måneder. Under de rette forudsætninger kan kalve også afvikles fuldstændig fra mælk tidligere. Vi anbefaler derfor, at reducere mælkemængderne langsomt fra 5 til 6 uger. Afviklingsfasen kan dog udmærket udgøre yderligere 6 til 7 uger. Herved vænnes kalvene langsomt til olptagelse af tørfoder og modtager samtidig den let fordøjelige mælk i nogen tid.

Hvad man ellers skal være opmærksom på ved planlægning af den passende foderkurve kan ses i denne blogartikel.

8. Målet: Et sundt dyr!

8.1. Kraftfoderoptagelse: Faren ved en for tidlig og for hurtig optagelse af kraftfoder har vi allerede behandlet i det seneste punkt. For endelig er det målet for enhver dyreholder at producere sunde dyr. Det er derfor vigtigt at tilbyde kalvene det rigtige tørfoder specielt i afviklingsfasen. Herved gælder det, at kalve tilbydes letfordøjelige foderkomponenter, der samtidig undgår den beskrevne acidose. Her er eksempelvis energileverandører som majs og havre betydeligt bedre egnet til kalvefoder end let tilgængelig hvedestivelse.

I vores blogserie med tre artikler går vi ind på, hvad der er vigtigt ved valg af kraftfoder. Her kommer du til Første kapitel.

8.2. Hø, strå eller silage?

At kvæg er de ideelle fiberforbrugere er naturligvis kendt. Alligevel ser vi ofte uforstående at foderrådgivere trækker tilbuddet om hø, strå eller silage ud længst muligt og udelukkende vil tilbyde kalvene kraftfoder. For os hører tilbuddet om velstruktureret råfiber i godt hø eller formalede strå med til fodring af kalve. Uden råfiber kan specielt mavevæggen have problemer med udvikling. Drøvtyggere lever jo af kontaktionseffekten i maven.

Desuden er der ved manglende råfiber en fare for at kalve ikke dækker deres naturlige behov for struktureret foder, ved at de i stedet spiser kontamineret strøelse.

9. Gruppehold af unge kalve

I naturen separeres moder og kalv fra flokken i nogle dage efter fødslen. Det beskytter den unge kalv og styrker dens bånd til moderen. Senere i flokken kan man også se en adskillelse igen. Denne gang er det kalve, der i gruppen af jævnaldrende skiller sig ud fra flokken for sammen at opleve verden i fællesskab.

Begge observeringer giver gode anvisninger for et stressfrit gruppehold af kalve i moderne mælkebedrifter.

  1. Når adskillelse af ko og kalv efter fødslen er nødvendigt i driften, er det fornuftigt at stille et andet dyr til rådighed for kalven, så den kan interagere og opbygge en social binding. I dette tilfælde kan der ofte slet ikke registreres en adskillelsessmerte efter fødslen for kalven. Her er små grupper på 2 til 3 kalve egnet. Hos moderen er adskillelsessmerten højere. Men når adskillelsen først sker en eller to dage efter fødslen, er det væsentlig mere udpræget, da de allerede har udviklet en stærkere binding.
  2. I gruppen skal kalve have plads nok til bevægelse og inspiration til aktiviteter. Herved er det påkrævet, at kalve ligger, sover og hvileri beskyttede områder, og har uforstyrrede steder for spisning og masser af frirum for uhindret bevægelse. Herved bør aldersforskellen ikke være for stor. Maksimalt 2 ugers aldersforskel er ideelt. Det betyder, at gruppen i relation til bedriftens størrelse ikke er specielt stor. Pladstilbuddet for kalve skal udgære mellem 2,5 og 4 m² pr. kalv.

Hvad der først lignede et typisk ”kompromis”, nemlig etablering af mindst mulige gruppehold med 2 kalve fra enkelthold (”Twin- eller Parhold”), har i mellemtiden vist sig som en god ide. Kalvene udvikler et godt socialt forhold og profiterer af hinanden. Økonomiske undersøgelser viser også, at kalve der opdrættes parvis spiser bedre og tager mere på i vægt end kalve i enkelthold. Her findes et par data i Blog.

10. Drikkeautomat fra dag 3

Hold af TwinHutches eller små grupper op til 5 kalve viser nogle enkelte svage punkter, da de oftest er baseret på spandefodring. Når man ser på alle de ovennævnte punkter for naturlig drikning med skånende foderveksel og mange små portioner, kommer man ikke forbi drikkeautomaten.

Hidtil er det praaksis at kalve først efter 2 til 3 uger føres til automaterne. På nuværende tidspunkt bringes de fra enkelt- eller Twin-hold til den større gruppe. Men der er meget ekstra arbejde forbundet med dette, da kalve skal lære to forskellige drikkesystemer at kende (først spande, herefter drikkestation).

Men i mellemtiden indsætter mange bedrifter CalfExpert allerede på tredjedagen. I enkelt- eller dobbelthold forsynes kalvene først med råmælk i to dage. På den tredje dag tilvænnes de til CalfExpert. Kalve i god form drikker i den første leveuge op til 10 l mælk pr. dag, når der drikkes via drikkeautomat.

Kritikere af denne gruppedannelse mener, at kalve først skal udvikle deres immunitet, inden de sammenføres i en gruppe. Med en god colostrumforsyning, som beskrevet herover, er dette dog uberettiget.

For at det fungerer godt, skal gruppen ikke overstige 15 kalve. Senere er det også tilrådeligt at sammenlægge to grupper. Herved udgør den maksimale gruppestørrelse efter vores anbefaling i NativeCalfConcept 15 dyr. Ideelt udgør aldersforskellen i gruppen ikke mere end tre uger. Denne anbefaling har to logiske konsekvenser:

  1. Gruppestørrelsen kan også være mindre end 15 kalve, hvis der i tre uger er født færre hunkalve.
  2. Ved en drikkefase på 10 til 11 uger kræves fire grupper, det vil sige fire drikkestationer! (1. Gruppe: 1 til 3 uger, 2. Gruppe: 4 til 6 uger, 3. Gruppe: 7 til 9 uger, 4. Gruppe: 10 til 11 uger, plus 1 uge rengøring og tom tilstand).

Ved længere drikkefaser kræves flere grupper og herved en yderligere drikkeautomat.

Også selv om denne anbefaling ser dyr ud, viser en samlet økonomisk betragtning ved lavere arbejdsindsats og faldende dyrlægeomkostninger en fordel for drikkeautomaterne.

Facit Holm & Laue NativeCalfConcept

Orientering efter de ægte, naturlige behov for kalve til ernæring og social interaktion med andre kalve i et korrekt gruppehold byder på maksimal dyrevelbefindende i konventionel erhvervsmæssig mælkebedrift.

Også de økonomiske fordele for driften er klarlagt på forhånd. For på trods af de højere omkostninger ved intensivere og længere fodring af kalve medfører det senere lavere omkostninger (ved bedre sundhed, bedre frugtbarhed, og øget levetid) og højere indtægter (ved højere mælkeydelse frem til den 2. laktation).

Altså en win-win for landmanden og dyret!

Tørtstående og fødselsadministration

I det følgende vil vi for fuldstændighedens skyld se på de vigtigste punkter i kælvingen - for kalvens sundhed er afhængig af sundheden for moderkoen samt en god fødselsadministration

A) Stressfri tørtstående administration, så foster udvikles bedst muligt

Kalvens liv begynder ikke ved fødslen, men allerede ved befrugtningen af ægget. Også når foster er optimalt beskyttet i moder, kan hold og ernæring for moderkoen have stor indflydelse på kalvens udvikling før og efter kælvingen (præ- og postnatal).

  1. Indflydelser fra fodring og udvikling af foster: I tørtstående fase har en tofaset fodring af køer vist sig hensigtsmæssig. 6 til 8 uger før kælvingen fodres en energifattig ration, for at undgå en fedtoptagelse for koen og herved forbundne fødselsproblemer for kalven og stofskifteproblemer for koen. I de sidste tre uger vokser fosteret meget hurtigt. Fodringen af koen skal tilpasses respektivt. Her skal køer langsomt føres til laktationsration.
  2. Indflydelser fra stress på fosters udvikling: Undersøgelser fra B. Dado-Sehn et al 2022 og Laporta et al 2017 viser, at kalve, hvis moder led under varmestress i højgravid tilstand, udvikler sig dårligere. Dårligere immunitet og lavere vækst kan være følgerne. Herved er det vigtigt også at beskytte tørtstående mod varme om sommeren.
  3. Påvirkninger af colostrumkvalitet: Indflydelse fra fodring på tørtstående køer på colostrumskvalitet er ikke klart dokumenteret. Det ligger fast at en højere mælkeandel direkte efter fødslen medfører en fortynding af råmælken Råmælksmængder på mere end 10 l i første mælk har ofte en lavere IgG koncentration.

Positive effekter på kvaliteten kan opnås med en Beta-Carotinforsyning. Vacciner for koen, for eksempel med RotaCorona, øger ganske vist ikke andelen af antistoffer, men sørger for en specifik tilpasning af globulin til disse patogener.

Også stress i tørtstående fase påvirker kvaliteten af første colostrum negativt.

B) Fødselsadministration

Kalvens fødsel er en stor udfordring for administrationen på mælkebedriften. Den kan ikke planlægges i arbejdsdagen. Og både varighed og forløb af fødslen er fuldstændig uberegnelig.

Egentlig skulle køer kælve alene, og i de fleste tilfælde er det også muligt. Men nogle gange kræves en fødselshjælp og her hjælper nogle klart definerede og indøvede processer. Der findes mange gode anvisninger for den optimale administration under fødslen af kalven, samt SOPs eller videoer i internet. Som eksempel på tysk materiale kan man eksempelvis nævne den let tilgængelige brochure fra Dr. Katharina Traulsen og Dr. Marion Tischer i samarbejde med Boehringer Igelheim. Også det udførlige videokursus for fødselsadministration fra ”Initiative Tierwohl” er populært.

For engelsksproget materiale er eksempelvis informationen fra Charles T. Estill „The calving process“ meget detaljeret opbygget.

Her vil vi ikke indgå fordybende i dette men henviser dette felt til andre eksperter.

Kontakt
Håndbog kalv

Holm & Laue Håndbog kalv