Du er, hvad du spiser! - Ernæringsplanlægning for kalve
16. Januar 2023 — Generelt, Kalvefodring, Kalvestyring, Automatiske drikkemaskiner — #Fravænning #Ad-libitum #CalfExpert #MAT-koncentration #Mælkeerstatning #MælkeTaxa #Mælkeautomat #Drikkekurve #Sødmælk
Der findes mange anbefalinger for fodring af kalve. Men tager de også højde for de udviklingsmålsætninger, du har fastlagt for den nye generation?
Inden du går præcis frem efter anbefalingerne på mælkepulversækken, bør du derfor tage stilling til følgende spørgsmål:
- Hvilke vækstmålsætninger vil jeg opnå med min dyrerace?
- Vil jeg kun opdrætte kalvene indtil et vist tidspunkt, hvor de skal sælges, eller skal de blive som ny generation på gården?
- Hvilke fodermidler (sødmælk, mælkeerstatning (skummetmælk eller valle)) vil jeg anvende?
- Hvilken teknik til fodring bruger jeg (fuldautomatisk mælkeautomat, MælkeTaxa eller manuel tilberedning i spand/sutteflaske)?
Når du har taget stilling til disse spørgsmål, kan du ved hjælp af de følgende informationer udarbejde den foderkurve, der passer til din bedrift og realisere den perfekt i praksis.
Denne artikel beskriver
1. Start på mælkefodring: kolostrum
Fodringen af kalven begynder allerede i dens første time i livet. Den værdifulde kolostrum forsyner kalven med immunglobulin og desuden med tilstrækkelig energi, protein og mineraler.
Da kalven kommer til verden med meget få energireserver, gælder hvad angår mængden: Så meget som muligt! Det kan sagtens være 10 % af kropsvægten ved det første måltid. Dvs. 3-4 liter! Det er først og fremmest vigtigt for immuniseringen men altså også for kalvens ernæring.
Allerede det andet måltid med kolostrum - også defineret som overgangs- eller transitmælk - tjener i mindre grad til kalvens immunisering, men mere til forsyning med tilstrækkelige næringsstoffer. Ved senere måltider gennemtrænger immunglobulinerne ganske vist ikke mere tarmvæggen, men de heri indeholdte antistoffer binder og bekæmper stadig skadelige sygdomsagenser i fordøjelseskanalen. Derfor gælder det: Der skal fodres med transitmælk så længe, som den er disponibel!
2. Sødmælk eller mælkeerstatning
Og dermed er vi allerede ved det centrale spørgsmål: Hvad skal jeg fodre med? Sødmælk eller mælkeerstatning (MAT)? Begge fodermidler har fordele og ulemper, som vi ikke skal gå nærmere ind på her. Men et er sikkert: Hvis der skal bruges foderprogrammer med store mælkemængder (dvs. > 10 l mælk pr. dag op til ad libitum), skal der bruges en meget letfordøjelig mælk. Det er som regel sødmælk eller MAT af høj kvalitet (min. 40 % indhold af skummetmælk). Det gælder især for unge kalve.
Da der i de første dage fodres med kolostrum eller transitmælk, er det oplagt i det mindste i de første 2-3 uger at fortsætte med at fodre med sødmælk.
Kravene til en vellykket fodring med sødmælk har vi allerede beskrevet udførligt i vores blog ”H&L sødmælkshistorien“.
3. Mælkeerstatningskoncentration
Ved fodring med MAT skal man være opmærksom på et par væsentlige ting:
- Undgå for lave og for høje mælkeerstatningskoncentrationer!
Hvis du udfodrer mindre end 120 g MAT/l, er der risiko for fordøjelsesproblemer, fordi proteinet ikke koagulerer optimalt i løbemaven. Ved koncentrationer på mere end 160 g/l kan det forekomme, at nogle mælkeerstatninger ikke opløses optimalt, og/eller at en for høj osmolaritet i den tilblandede mælk medfører betændelsestilstande i mave-/tarmslimhinden. Koncentrationer på 130 g/l til 150 g/l drik er optimale!
- Overhold blandingsanvisningerne fra MAT-producenterne
Ofte bliver det diskuteret, om MAT-koncentrationerne henviser til gram i en liter færdig drik eller en liter vand. Der er en stor forskel på op til 15 % energitæthed! Desværre tænkes der i forbindelse med traditionelle blandingsanbefalinger stadig fra brugerens aspekt: Dvs. anbefalingen ”gram pr. liter vand” beskriver kun, hvordan mælken opblandes, og ikke, hvordan den udfodres til kalvene.
Derfor er det bedre at tale om % tørstof (% TS). Hermed defineres næringstætheden i den færdige mælk entydigt. I denne blogartikel baserer vi os i forbindelse med koncentrationen på gram pr. liter færdig drik!
Vigtigt: Vær opmærksom på, at den MAT-koncentration, der indstilles på CalfExpert henviser til den færdigt opblandede mælk: Indstillingen 150 g MAT-koncentration betyder 15 % TS i mælkeblandingen.
- Den totale energi tæller
Tilpasset efter den indstillede drikkemængde skal det via MAT-koncentrationen sikres, at kalvene får tilført tilstrækkelig energi til den ønskede vækst. Derfor skal under alle omstændigheder den daglige MAT-mængde beregnes, som kalven får i form af den daglige mængde og den indstillede koncentration for at vurdere kalvenes forderforsyning.
- Undgå store ændringer i foderprogrammet!
Kalve er vanedyr. Ændringer i drikkemængden og sammensætningen bør altid ske langsomt. Det gælder især, hvis kalvene eksempelvis omstilles fra sødmælk til mælkeerstatning. Omstillingen fra et fodermiddel til et andet bør vare omtrent en uge, helst 10 dage, så kalvenes fordøjelsessystem kan omstille sig til de nye indholdsstoffer.
Det er problematisk for mange bedrifter med enkeltvis opstaldning og spandefodring: Disse overgange kan kun realiseres med ekstra opblandet mælk. Her gælder det bevidst at finde kompromisser.
4. Indstilling af foderkurven
Ofte fodres kalve stadig restriktivt med mælk. Her adskiller malkekvægbedrifterne sig væsentligt fra andre dele af landbruget. For ingen andre brugsdyr begrænses afkommet i deres foderoptagelse. Den i enkelte tilfælde stadig fremherskende mening, at et sparsomt tilbud af mælk, giver kalvene incitament til tidligt at æde grovfoder, er blevet gendrevet videnskabeligt og også i praksis.
I dag ved vi også, at der ved hjælp af den metaboliske programmering kan forventes en bedre livsydelse af de velforsynede dyr, og at der på den måde på langt sigt kan opnås bedre økonomiske resultater. Her bør man altså ikke spare på det forkerte sted.
Derfor gælder opfordringen:
Sørg for altid at udfodre en tilstrækkelig mængde mælk!
Som nedre behovsmængde bør du gå ud fra 12-15 % af kropsvægten. Det betyder, at en kalv med en kropsvægt på 50 kg skal have minimum 6 l mælk pr. dag. Du opnår tilfredsstillende vækstrater og bedre sundhed med mere mælk (ca. 15-20 % af kropsvægten). Efter ca. 6 uger kan du begynde med mælkefravænningen i små trin. Vi anbefaler, at kalvene får mælk, indtil de er 10-12 uger gamle.
Basalt skal man herefter bestemme sig for en af de to principielle måder at fodre på:
- Den restriktive fodring
- Den metaboliske fodring med mælkemængder, der er større end den teoretiske næringsstofforsyning ville kræve.
Med den restriktive fodring opnås gennemsnitlig tilvækst med lave omkostninger, medens kalvenes ydelsespotentiale udnyttes fuldt ud med den metaboliske fodring. Ganske vist stiger foderudgifterne så også.
En traditionel foderkurve indeholder 3 forskellige faser:
- Startfasen i de første 1–2 leveuger
- Den efterfølgende plateaufase indtil ca. 5.–6. leveuge
- Den afsluttende fravænningsfase indtil den fuldstændige ophør af fodring med mælk.
Udformningen af disse faser kan være meget forskellig i de enkelte bedrifter. De følgende afsnit indeholder derfor kun anbefalinger, som kan tilpasses individuelt efter den enkelte bedrift og som evt. kan drøftes med foderkonsulenten.
Startfasen
En kalv med en vægt på 40–50 kg har ved en tilvækst pr. dag på 400 g et energibehov på 14–16 MJ ME. Det kan opfyldes med 5–6 l sødmælk eller 800–1.000 g MAT pr. dag. Men spædkalve drikker ofte tøvende og langsomt og skal derfor oplæres omhyggeligt, for at de optager tilstrækkelig energi.
Ved en restriktiv drikkekurve ville man f.eks. udfodre 6 l mælk over en periode på 7 dage og så langsomt forøge drikkemængden, således at kalvene efter 14 dage får 8 l mælk.
Ved den metaboliske drikkekurve udfodres der mere mælk op til ad-libitum tilbuddet. Større mælkemængder er også nødvendige, hvis man tilstræber en daglig tilvækst på 1000 g og mere.
Men netop i de første uger er der altid mange liter mælk til overs i spandene. Derfor bør man i den første uge forsyne kalvene med langsomt stigende mælkemængder i spanden også ved en metabolisk drikkekurve. På MælkeTaxaen skal der så i den første uge indstilles en daglig mængde på ca. 8 liter og denne mængde skal så i anden og tredje uge forøges til 15–18 liter.
På mælkeautomaten kan man nemt holde øje med denne oplæringsfase gennem manglende optag af foder. Disse skal dog ikke betragtes som alarmmængder, så længe kalvene drikker 6-8 liter mælk dagligt.
Plateaufasen
Efter 2-3 uger er kalven i stand til at drikke mere mælk.
Med den restriktive drikkekurve ville man f.eks. udfodre 8 liter pr. dyr pr. dag og bibeholde denne mængde indtil fravænningen.
For en daglig tilvækst på 800 til 1.000 g er det for en kalv på 50 kg nødvendigt med ca. 22 MJ ME. Det betyder min. 9 l sødmælk eller 1.500 g MAT. Derfor indstilles der ved den metaboliske drikkekurve ofte mængder på over 10 l op til ad-libitum udfodring. Ved spandefodring og to gange fodring er det maks. 15-18 liter, da spandene kun kan rumme 9 l. På mælkeautomaten kan man meget let indstille store drikkemængder, fordi drikkeudfodringen ved hjælp af besøgsmængden (se nedenfor) kan opdeles i små portioner.
Hvis man på automaten ikke udtrykkeligt vil udfodre ad libitum, kan man indstille en daglig mængde på f.eks. 12 liter. Med en forøget MAT-koncentration på f.eks. 150 g/l drikke får kalven så alligevel op til 1.800 g MAT pr. dag!
Fravænningsfasen
Varigheden af plateaufasen bør rette sig efter kalvenes kraftfoderoptagelse. Så snart dyrene har en tilstrækkelig kraftfoderoptagelse, der kan kompensere for den manglende energi fra mælken, kan fravænningen begynde. Udførlige informationer herom findes i vores blogartikel ”Powerfood til kalvene“.
Som tommelfingerregel kan man sige, at der langsomt kan begyndes med fravænningen ved en kraftfoderoptagelse på 1 kg pr. dag. Ved fællesbokse, kan det være vanskeligt at konstatere dette. Derfor udføres fravænningen som regel efter alder.
Da kalvens fordøjelsessystem kun langsomt kan vænne sig til at udnytte fast foder, bør reduktionen af mælkemængden foregå i løbet af 4-6 uger for at undgå opbremsning af væksten efter fravænningen.
Med den restriktive drikkekurve ville man kunne begynde i en alder på 6 uger og vænne fra over 4 uger. Ved spandefodring med MælkeTaxaen kunne man udfodre 2 liter mindre pr. uge. Markeringer heraf på hytterne ville være en hjælp.
På mælkeautomaten eller på MælkeTaxaen med indbygget boksdetektion og foderkurve (ekstraudstyr SmartID) kan mælken pr. dag reduceres med få 100 ml. Det betyder for kalven mindre stress som følge af omstillingen.
Også med den metaboliske drikkekurve er 6 ugers alderen ideel til at begynde fravænningen. Også her bør der ikke reduceres med mere end 2 liter pr. uge for at sikre en skånsom tilpasning af fordøjelsen til fast foder.
Ganske vist forøges fravænningsfasen væsentlig som følge af den højere startmængde. Eventuelt vil kalvene være helt fravænnet i en alder på 12-14 uger i stedet for 10 uger. Det anbefales udtrykkeligt af nogle videnskabsmænd, for også i en alder af 10-12 uger er kalvenes fordøjelsessystem endnu ikke helt færdigudviklet, og store mængder kraftfoder kan forårsage acidose i fordøjelseskanalen.
Andre rådgivere anbefaler at starte fravænningen fra store mælkemængder med en såkaldt ”step-down“. Det er en stor reduktion af mælkemængden f.eks. fra 12 til 8 liter. Derved demonstreres det for kalven: Nu er det på tide at æde kraftfoder. Selv med denne store reduktion får kalven endnu tilstrækkelig energi fra mælken til at sikre en god vækst. Men kalven udvikler en følelse af sult på grund af den manglende mælkemængde og æder derfor mere kraftfoder.
5. Fravænning efter kropsvægt
Da registreringen af den individuelle kraftfoderoptagelse er vanskelig at gennemføre i fællesbokse, har det vist sig, at kalvenes vækst er et godt alternativ til at bestemme det ideelle tidspunkt for fravænning. For hvis alle kalve iht. foderkurven får den samme mælkemængde, men nogle kalve udvikler sig bedre end andre, skyldes denne ekstra vækst sikkert en større optagelse af kraftfoder. Således er større daglig vækst en god indikator for tidligere fravænning.
Kalv drikker i HygiejneStation med forbensvægt
I praksis kan dette kun realiseres ved en mælkeautomat, der er forsynet med dyrevægt. Her registreres vægten på kalvene ved hvert besøg, og den daglige vægt registreres således meget pålideligt. Så aktiveres der parallelt med fravænningskurven efter alder (se ovenfor) et ekstra fravænningsprogram, der kun bliver aktiveret, hvis en kalv ifølge indstillingerne udvikler sig bedre end andre kalve.
Men hvornår bør man begynde med fravænning efter udvikling i vægt?
Dette spørgsmål skal hver landmand afgøre med sig selv. Der skal tages højde for fodringsintensitet, race, pladsforhold og foderudgifter. Men til orientering kan en tommelfingerregel fra USA være nyttig: Når kalvens fødselsvægt er blevet fordoblet, bør den fravænnes! Men bemærk: Dette princip gælder i USA for kalve, der fodres ”restriktivt“.
Vi ville i den forbindelse anbefale: ”Når fødselsvægten er fordoblet, begynder den langsomme fravænningsfase”. Fravænningshastigheden sammenkobles også med udviklingen i vægten. Det vil sige, jo mere en kalv stiger i vægt, desto hurtigere fravænning.
I praksis betyder dette, at en kalv med en fødselsvægt på 38 kg langsomt kan vænnes fra mælken, når den vejer 76 kg. Ved en fravænningsrate på f.eks. 0,4 l pr. kg vægtforøgelse og en mælkemængde i plateaufasen på 12 l, ville kalven være helt fravænnet mælk ved en kropsvægt på ca. 110 kg.
6. Drikkemængde pr. besøg og besøgshyppighed
Tilbyd hverken for lidt mælk eller for megen mælk ved et måltid!
Sørg for at udfodre mindst 2 liter mælk pr. måltid. Ved færre besøg får kalvene ikke foder nok og får ikke opfyldt deres suttebehov. Det kan give anledning til uro og gensidig patning.
Sørg også for, at besøgsmængderne har omtrent samme størrelse:
- God opdeling: daglig mængde: 8 l, besøgsmængde 2 l; det betyder 4 besøg med 2 l pr. gang.
- Dårlig opdeling: daglig mængde: 8 l, besøgsmængde 2,5 l; hvilket betyder 3 besøg med 2,5 l pr. gang og et besøg med 0,5 l.
Begræns mælkemåltidet til maksimalt 3 liter for spædkalve (op til en alder på 4 uger) og for ældre kalve til maksimalt 4 liter. Ligesom ved fodersammensætningen eller MAT-koncentrationen bør man også her sørge for langsomme stigninger. På CalfExpert mælkeautomaten kan denne overgang nemt indstilles f.eks. ved hjælp af en besøgsmængdekurve.
Især for yngre kalve er der i de første dage på automaten risiko for, at de endnu ikke besøger stationen så ofte. Derfor er det en fordel, at kalvene allerede ved første besøg kan få tildelt en relativt stor mængde mælk. 2–3 liter ved et måltid ville kunne dække 50 % af det vedligeholdelsesfoder, kalven har brug for. Med et besøg mere opfyldes så det daglige energibehov, og næringsstofferne ved det tredje besøg sikrer kalvene en dynamisk vækst.
Det er i strid med tidligere anbefalinger for mælkeautomaten, hvor mange små portioner skulle programmeres. Men erfaringer fra praksis har vist, at kalve ofte ikke aflægger mere end 4 regulære besøg med foderoptag ved mælkestationen. Det vil sige besøgsmængden skal indstilles sådan, at den fulde mængde også kan udfodres til kalven ved kun 4 besøg. Kun ved ad-libitum fodring med mælkemængder på op til 20 l pr. dag skal kalvene bruge flere besøg for at aftage hele mængden.
Besøgsmængder på 5 l eller derover kan ikke anbefales ved tildeling af regulær mælk (sødmælk eller MAT). Kalvene vil være så mætte, at de ofte ikke drikker mere i mange timer. Så kan pH-værdien i løbemaven falde så stærkt, at der kan opstå skader eller endog sår på mavevæggen.
Ved ad-libitum fodring med drikkespanden bliver der jo som bekendt tilbudt meget større mælkemængder i spanden. Men her sørger den permanente rådighed samt syrningen af mælken til pH 5,5 for, at kalven drikker langsomt. Så aftager kalvene, ligesom ved automaten, deres store mælkemængde fordelt på mange besøg pr. dag.
Ad-libitum fodring
Den i denne artikel beskrevne metaboliske foderkurve er ikke en ad-libitum kurve. De fleste kalve ville drikke mere end 12 liter. Men på mælkeautomaten kan der også programmeres større mængder. Men så skal man dog også regne med, at der jævnligt forekommer manglende optag af foder, der fylder alarmlisten på automaten op. Holm & Laue CalfExpert tager højde for dette og udløser kun en alarm, hvis kalvene med deres mælkeoptag kommer under en kritisk grænse.
Flere informationer med anbefalinger for fodring af kalve ved ad-libitum fodring findes i den næste blogartikel.
Kalv drikker i HygiejneStation med forbensvægt
Fravænning af en kalv med metabolisk drikkekurve ved fravænning efter kropsvægt.