Ad-libitum! Og så?
16. Januar 2023 — Generelt, Kalvefodring, Automatiske drikkemaskiner — #Fravænning #Ad-libitum #CalfExpert #Energiforsyning #Sundhed for kalve #Mælkeautomat #Vægtforøgelser
Den rigtige strategi for fravænning efter intensiv kalvefodring.
Ad-libitum fodring af kalve er meget omdiskuteret. Fordelene forekommer helt åbenbare: Megen mælk giver megen mælk! Det vil sige, hvis kalvene får megen mælk at drikke, har det en positiv indflydelse på koens mælkeydelse. Denne effekt kaldes almindeligvis metabolisk programmering.
Mange bedrifter bruger også dette koncept med held. Hos andre fungerer det ikke så godt, for det fortælles ofte, at fravænningen af kalvene fra de store mælkemængder er vanskelig. Kalvene æder ikke tilstrækkeligt kraftfoder eller der opstår efter fravænningen et væksthul. Hertil kommer de høje foderomkostninger, som den intensive mælkefodring medfører.
Det økonomiske aspekt kan man hurtigt gendrive: Vurderer man nemlig foderudgifterne i forhold til den større vækst, er omkostningerne pr. kg tilvækst i kropsvægt ved de intensivt opdrættede kalve ofte lavere.
De øvrige kritikpunkter som kraftfoderoptag eller vækststilstand har Isabelle Kuhn undersøgt i forbindelse med sit speciale. Hendes resultater præsenterer vi i denne artikel.
Denne artikel beskriver
”Effekten af mælkefodringsvarighed og fravænning for adfærdskendetegn og vækst ved kalve til opdræt med ad-libitum drikkeudfodring“
Isabelle A. Kuhn, 2019
Ved forsøget blev to grupper på hver 40 kviekalve sammenlignet.
”Forsøgsgruppen“ blev indtil en alder på 35 dage fodret ad libitum ved mælkeautomaten. Derefter blev den langsomt vænnet fra i løbet af 9 uger fra 12 til 2 liter pr. dag. Det vil sige, når de var 14 uger gamle, var disse kalve fuldstændigt vænnet fra.
”Kontrolgruppen“ blev ligeledes fodret ad libitum 35 dage ved mælkeautomaten. Derefter blev disse kalve i 5 uger kontinuerligt fravænnet fra 12 til 2 liter pr. dag. De var altså helt fravænnet mælk, når de var 10 uger gamle.
1. Energioptagelse og vækst
På den følgende kurve er det nemt at se, at kalvene begynder at optage mere kraftfoder, så snart mælkemængden reduceres. Men det ses også, at i tiden før fravænning fra mælk - altså medens kalvene stadig har ad-libitum mælk til rådighed - æder kalvene næsten ikke kraftfoder. Her bekræftes altså de negative erfaringer, som nogle har oplevet i praksis.
Interessante er dog de iagttagelser, som Isabelle Kuhn har gjort i løbet af fravænningsperioden. Her ser vi nærmere på to perioder: tiden fra den 36. til den 70. dag (blå) og tiden fra den 70. til den 98. dag (gul).
I den første fravænningsfase fra dag 36 til dag 70 (i denne fase blev kontrolkalvene taget fuldstændigt fra mælken) viste kalvene i forsøgsgruppen (langsom fravænning) en højere tilvækst pr. dag end kalvene i kontrolgruppen (dagstilvækst: 868,4 g i forhold til 770,3 g). Ved slutningen af denne fase havde forsøgsdyrene en betydeligt højere kropsvægt på 80,7 kg i forhold til 77,7 kg. Det skyldtes blandt andet, at hele energioptaget i form af MAT og KF var højere i forsøgsgruppen (27,6 MJ ME / dag i forhold til 23,7 MJ ME / dag).
I den anden fravænningsfase fra dag 70 til dag 98 fortsatte denne tendens. Forsøgskalvene havde en højere dagstilvækst (1.194 g i forhold til 1.046 g) i forbindelse med højere gennemsnitlige energioptag (29,2 MJ ME i forhold til 22,7 MJ ME). Til slut var fordelen i kropsvægt meget væsentlig med 111,9 kg i forhold til 105 kg. Ved forsøgets slutning (2 uger efter den endelige fravænning af forsøgsgruppen) vejede forsøgskalvene 148,5 kg, medens kontrolgruppen ”kun“ vejede 137 kg. (se figur 2).
En interessant detalje i forbindelse med undersøgelsen var, at kontrolkalvene (tidlig fravænning) i hele fravænningsfasen optog flere kg kraftfoder pr. kg kropsvægt end forsøgskalvene (sen fravænning). Men de var ikke i stand til at omsætte denne fordel i større vækst, fordi fordøjeligheden af dette faste foder endnu var for ringe i denne tid. Men forsøgskalvene profiterede i tiden efter de 10 uger af foderblandingen bestående af mælk og tørfoder.
Andre undersøgelser (DE PASSILLÉ, A. M. B. og RUSHEN, J. (2016)) viste lignende resultater. Disse forfattere kunne desuden påvise en større spredning og individuel tilpasning af dyrenes fordøjelse og kunne endeligt også påvise kalvenes optag af kraftfoder i fravænningsfasen.
Ved en anden interessant undersøgelse fra Eckert et al blev der sammenlignet tidspunkter for fravænning på 6 og 8 uger og her kunne det også ses, at de tidligere fravænnede kalve havde lavere dagstilvækst end de kalve, der blev fravænnet 2 uger senere. Men til forskel fra I. Kuhns her beskrevne forsøg blev kalvene fravænnet med et step på 50 % på en uge således, at de ikke langsomt kunne vænne sig til optagelsen af kraftfoder.
På energikurverne foroven ses det, at kalvene under og efter fravænningen falder i et ”energihul“, fordi den stigende optagelse af KF ikke kan udligne energitabet som følge af mælken. Dette underskud er betydeligt højere hos kalve, der fravænnes tidligt. Det viser sig også ved kalvenes kropsvægt. De kalve, der fravænnes tidligt udviser et tydeligt ”afbræk i væksten“ (fig. 5)
2. Kalvenes adfærd
Isabelle Kuhn har også iagttaget kalvenes adfærd i de forskellige faser.
Drøvtygning
Hun kunne iagttage, at kalvene allerede fra den 2. leveuge begynder at tygge drøv. Drøvtygningen forøges med stigende alder, men er ikke forskellig ved de to foderplaner. Tager man desuden højde for den lille optagelse af kraftfoder indtil kalvenes fravænning, kan kalvenes drøvtygning ikke være en indikator for, hvornår kalvene er klar til fravænning.
Liggeadfærd
Liggeadfærden er heller ikke forskellig for de to grupper. Selv om andre undersøgelser har vist, at kalve, der får mindre mælk, har højere aktivitetsrater, synes forskellen i første række at kunne forklares med kalvenes forskellige alder. Her ser det ud til, at der er behov for yderligere undersøgelser.
Legeadfærd
Kalve, der leger, føler sig godt tilpas, det er en almindelig opfattelse. Derfor bliver der også taget højde for dette aspekt. Ved det aktuelle forsøg blev der dog ikke iagttaget en signifikant forskel mellem de to grupper. Heraf kan der altså ved de to fravænningsprogrammer ikke udledes en forskel med hensyn til kalvenes velfærd.
Adfærd ved mælkeautomaten
Det er den almindelige opfattelse, at en høj besøgsfrekvens skyldes en underbevidst følelse af sult hos kalvene. Kalve, der sjældent besøger mælkestationen, synes i modsætning hertil at være tilstrækkeligt mætte.
Ved det aktuelle forsøg besøgte kalvene i ad-libitum fasen stationerne gennemsnitligt 5,7 gange. Som følge af den store fodermængde på 12 liter pr. dag, udgjorde andelen af besøg uden benyttelsesret kun 2 %. Som det kunne forventes, stiger andelen af besøg ”uden benyttelsesret” under fravænningen. De tidligere fravænnede kalve havde 6,9 besøg ”uden benyttelsesret” i fravænningsfasen, medens de senere fravænnede kalve kun havde 5,8 besøg ”uden benyttelsesret”.
Heraf kan man udlede, at de sent fravænnede kalve havde mindre sultfølelse end de tidligt fravænnede kalve.
3. Konklusioner
Generelt viser det sig, at en ad-libitum fase på fem uger med efterfølgende langsom fravænning er positiv for kalvenes udvikling.
I den forbindelse er af følgende årsager en længere fravænningsfase at foretrække:
- Større daglig vækst hos de senere fravænnede kalve
- Bedre tilpasning til fordøjelsen af kraftfoder og bedre energiudnyttelse
- Undgåelse af afbræk i væksten efter fravænning
- Mindre sultfornemmelse hos kalve med lang fravænningsplan og dermed formentlig bedre dyrevelfærd
Yderligere fordele, der ikke er dokumenteret i Isabelle Kuhns aktuelle undersøgelse, men som underbygges af den generelle viden om ad-libitum fodring:
- Bedre sundhed hos kalvene
- Tidligere kønsmodning og tidligere første inseminering
- Tidligere første kælvning
- Lavere udgifter til opdræt af kvier (disse kompenserer som regel før første kælvning for de højere foderudgifter ved den intensive mælkefodring)
- Bedre ydelse under første laktation
- Længere levetid og højere livsydelse
4. Implementering i praksis med Holm & Laue produkter
De foreliggende resultater viser, at en langsom fravænning af kalvene fra mælken på CalfExpert mælkeautomaten eller via Smart-ID funktionen på MælkeTaxaen teknisk set er et ideelt supplement til ad-libitum fodringen i de første leveuger. De opnåede fordele ved den metaboliske programmering af kalvene bevares og styrkes yderligere af god styring.
Men uden tekniske hjælpemidler er landmændene ikke i stand til i løbet af flere uger dagligt at reducere mælkemængden i små og få trin på 100 ml. Moderne fodringsteknik understøtter i den forbindelse landmanden og giver desuden gode muligheder for at kontrollere de enkelte kalve i besætninger med mange dyr ved hjælp af individuelle evalueringsmuligheder af adfærden ved mælkeautomaten.
Derfor anbefaler Holm & Laue:
- Uge: råmælksfodring ad libitum
- indtil 4./5. Uge: sødmælk ad libitum eller MAT af høj kvalitet med ca. 14–15 % TS
- indtil 12./14. Uge langsom fravænning på CalfExpert mælkeautomaten eller med Smart-ID ved MælkeTaxaen
Hvordan disse anbefalinger kan realiseres i en praktisk foderplan, er beskrevet i blogartiklen ”Du er, hvad du spiser! - Ernæringsplanlægning for kalve.”
2. Udvikling i levende vægt på forsøgsdyr
6. Kalvenes besøg ved mælkeautomaten ”med og uden benyttelsesret”