Jerntilskud til kalve - jernmangel et undervurderet problem ved opdræt af kalve med sødmælk

5. März 2026 — Immunisering, Kalvefodring#Jernforsyning #Fødselsstyring #Sundhed for kalve #Sødmælk
Der er mange forskellige meninger om behandling af kalve med jern. En foreløbig konklusion!

Inden for kalveopdræt udgør forsyningen med råmælk, hygiejne og energiregnskabet for det meste de faste bestanddele af avlsarbejdet. Dog er der et stof, der i den forbindelse ofte bliver overset: jern. Og dog er jern netop i de første uger af kalvens liv afgørende – for jern påvirker ikke kun produktionen af nye blodlegemer, men kan også præge de spæde kalves modstandsdygtighed og deres udviklingsdynamik.

Selve problemet er hurtigt forklaret: Komælk er fra naturens hånd fattig på jern. Hvis kalve i længere tid hovedsageligt fodres med sødmælk og parallelt hermed kun æder meget lidt fast foder, kan der opstå en utilstrækkelig forsyning af jern – ofte uden at der er ”dramatisk” synlige symptomer.

Hvorfor opstår jernmangel så nemt i de første leveuger?

Jern spiller en central rolle for dannelsen af hæmoglobin og er derfor af afgørende betydning for transporten af ilt i blodet. Spædkalve vokser hurtigt, opbygger blodvolumen og udvikler deres stofskifte - og immunsystem. Kalvene har et dagligt behov for jern på ca. 100 mg. Dog er optagelsen af jern gennem sødmælk ikke tilstrækkelig, for sødmælk indeholder kun ca. 0,5 mg jern pr. liter. Selv ved et forbrug på 10 til 15 liter mælk i døgnet forsynes kalven altså kun med 5 til 8 mg jern dagligt. Dette svarer til mindre end 10 % af behovet!

Vigtigt: Ikke alle kalve bliver klinisk syge af den grund. Oftere er der tale om en subklinisk underforsyning, der kan gøre sig bemærket ved en ringere vitalitet, en mere heterogen gruppesammensætning eller en lavere udviklingshastighed.

Hvad kan være følgerne af en underforsyning?

Den klassiske følge er en jernmangelanæmi – denne kan måles via hæmoglobin- eller hæmatokritværdierne. Men også uden en udpræget anæmi kan en for lav jernbeholdning virke begrænsende, hvis kalvene i forvejen er påvirkede af stress (f.eks. på grund af flytning til anden stald, faser med diarre eller skiftende typer foder).

En mere omfattende undersøgelse i felten[1] i Storbritannien med kalve, der fodres med sødmælk, viste, at en injektion med jerndextran var forbundet med højere hæmoglobinværdier og i gennemsnit også med større daglige vægtøgninger. Dette er især relevant i bedrifter, der bruger sødmælk som økonomisk fordelagtigt foder og dermed ønsker at sikre et stabilt og forudsigeligt opdrætsforløb.

[1] Allan, J.; Plate, P.; Van Winden, S. (2020). The Effect of Iron Dextran Injection on Daily Weight Gain and Haemoglobin Values in Whole Milk Fed Calves. Animals 10(5):853.

Praktisk case i Canada

For kort tid siden er vi selv i et særligt tilfælde blevet opmærksomme på problemer hos en kunde i Canada. Data for foderoptag på CalfExpert var dårlige og kalvenes generelle sundhedstilstand var ikke optimal. Efter at mange andre tiltag var resultatløse, gav kunden kalvene en injektion jern og inden for to dage var kalvene ikke til at kende igen.

På automatoversigtens screenshot fra CalfExpert er de følgende ting tydelige at se: Den 09.01. blev injektionen med jern udført og allerede den 11.01. havde kalvene drukket 2 liter mere (drikkemængder (konsumerede) – anden linje). Samtidig var antallet af ”afbrudte besøg” (første værdi i sidste linje) blevet reduceret betydeligt.

Ny tese: intet jern til kalven

Alligevel hører man stadig oftere fra eksperter, at en berigelse af sødmælken med jerntilskud vurderes som kritisk, da patogene bakterier har behov for jern, for at de kan udvikle sig. En høj og tidlig tilførsel af jern ville fremme denne udvikling og kunne således forårsage diarre.

Sådanne tilfælde af diarre kunne desuden provokeres ved, at osmolaliteten på sødmælken øges ved tilførslen af mineraler i form af berigelse med jern. Baggrunden for dette kan læses her i Holm & Laue bloggen.

Hvad så nu? Jernforsyning: ja eller nej?

Den mest virksomme strategi er en profylakse, der passer til fodersystemet. Internationale studier sammenligner i den forbindelse både de orale og de parenterale forsyninger (omgåelse af fordøjelseskanalen, f.eks. i form af injektioner eller intravenøs forsyning). Begge dele kan forbedre blodværdierne – det afgørende er dog implementeringssikkerheden. Ved en bekræftet underforsyning kan et målrettet supplement være meningsfuldt – vigtig er i den forbindelse den korrekte dosering. For specielt i forbindelse med additiver til sødmælk er den præcise dosering både meget vigtig og vanskelig.

I praksis anbefales en tredelt procedure:
  • Forsyning med jern skal planlægges på forhånd i forbindelse med sødmælkskonceptet (der skal ikke først handles, når problemerne opstår).
  • Tag som supplement til berigelsen af sødmælk en enkelt forsyning med jern i betragtning via en oral pasta eller en injektion.
  • En tidlig og stabil optagelse af fast foder skal fremmes, for fast foder indeholder tilstrækkeligt med jern.

Resultat: Jern er en lille komponent med forskellige virkninger

Forsyningen med jern er ikke noget specielt emne i enkelttilfælde, men et ledelsespunkt i bedrifter med sødmælksfodring. En utilstrækkelig forsyning kan hurtigt give problemer. Om et jerntilskud er nødvendigt afhænger af kalvenes almene sundhedstilstand.

I den forbindelse skal man dog også være opmærksom på risiciene ved en uoverlagt brug af jerntilskud til sødmælken, da en overdosering muligvis kan fremprovokere problemer med diarre.

Kontakt
Håndbog kalv

Holm & Laue Håndbog kalv