Hos køer er varmestress et stort problem. På grund af kropsstørrelsen og den højde metabolske energiomsætning er køer meget følsomme om sommeren, særligt når laktationen topper. Det er almindeligt kendt. Men hvordan ser det ud hos kalvene?

Hvordan håndterer vi varmestress hos kalvene?

Ifølge litteraturen er en omgivelsestemperatur på 10-25 °C optimal for nyfødte kalve. Man taler om en „termoneutral zone“. Det er en omgivelsestemperatur, som gør, at kalven ikke behøver nogen ekstra energi for at kompensere for kulde eller varme. Men allerede når kalven er fire uger gammel, falder denne værdi til 0 °C til 20 °C, hvilket betyder, at yngre kalve sagtens tolererer køligere temperaturer.

Men fra hvilken temperatur er varme temperaturer om sommeren stressende for kalvene?

Faktisk kan man ikke bruge temperaturen alene som målestok, for også luftfugtigheden spiller en stor rolle. Vi kender alle til vejrudsigter, hvor der tales om ”følt temperatur".

I 1950’erne blev det såkaldte THI „Temperature Humidity Index“ udviklet på University of Missouri. Inden for husdyravl beregnes THI på baggrund af temperaturen og luftfugtigheden. Den viser, ved hvilken temperatur og luftfugtighed voksne køer udviser stresssymptomer. Jo mørkere farve, desto større grad af stress frem til kvæget dør fra en THI på 99.

THI for køer iht. universitetet i Missouri 1950

På internettet er der dog hundredvis af disse tabeller. Den her viste tabel viser de originale data fra 1950. Men nutidens køer er helt sikkert noget mere tilbøjelige til at få stress ved varme end dengang, da de er blevet større og har et mere intensivt stofskifte på grund af den højere ydelse. Derfor er det tvivlsomt, hvor relevant denne tabel er i dag.

Konsekvenserne af varmestress hos kalve er dog blevet undersøgt af L .Kovacs et al. fra Ungarn. I 2020 fastsatte de grænseværdier for stress hos kalve på baggrund af THI. Her er resultaterne:

THI for kalve iht. L .Kovacs 2020

Her ses det, at varmestress hos kalve indfinder sig senere end hos køer. På samme måde som hos køer forårsager den dog også massive problemer ved ekstreme temperaturer. Ifølge Kovacs stiger hjertefrekvensen støt allerede fra en THI på 78. Fra og med en THI på 82 stiger åndedrætsfrekvensen enormt op til en tredobling ved en THI på 92 (i stedet for 45 åndedrag i minuttet op til over 120!). Fra og med en THI på 88 stiger kropstemperaturen også markant.

Det er alt sammen klare indikationer på stress og ekstra energiforbrug, som allerede kan begynde ved temperaturer på 26/27 °C.

Men er det overhovedet et problem? Ifølge denne tabel burde man egentlig først være bekymret fra og med 30 °C, hvor det lyserøde område begynder. Til forskel fra køer, hvor afkølingsmekanismerne allerede arbejder hurtigere ved 20 °C.

Også selv om kalvene åbenbart lider mindre under varme temperaturer end køer, er vi nødt til at tage højde for nogle yderligere faktorer:

  1. Kalve har færre energireserver end køer og kompenserer dårligere for længere stressfaser.
  2. Kalvenes immunitet er endnu ikke veludviklet. Her kan en mindre eller kortvarig stressimpuls være nok til at fremkalde sygdomssymptomer.
  3. Lungerne er først fuldt udviklede 3 til 4 uger efter fødslen, og selv på dette tidspunkt har de kun en begrænset kapacitet. Da kalvene reagerer på varme med kraftigere åndedrag, er de unge lunger udsat for en meget stor belastning.

 

Det har to vigtige konsekvenser for kalven:

  • Kalven har mindre energi til rådighed til sin vækst!
  • Kalven er udsat for sygdomme! Det gælder i særlig grad problemer med åndedrætsorganerne!

Ejernes ansvar for kalvene

Jeg kalder en yderligere vigtig aspekt gerne Jeg-efterlader-hunden-kun-kort-i-bilen-effekt! Hver sommer hører man de samme historier om folk, der kun lader deres hund være i bilen i ganske kort tid for lige hurtigt at gå til bageren. Bilen opvarmes dog inden for få minutter, og dyret kan ikke komme ud af denne situation, den er fanget.

Det kan ikke ske for dig? Hvordan ser det ud for dine kalve i enkeltiglooerne?

Når hytterne står i den varme sol, har kalvene ingen chance for et køligt sted. Ved direkte sollys er der nemlig endnu varmere ude i udløbet end i den opvarmede hytte. Derfor bliver kalvene indenfor og udholder varmen.

For kalven er det i sidste instans ikke så meget den maksimale dagtemperatur ifølge vejrudsigten, der er relevant, men i stedet den temperatur, som foreligger i kalvens opholdsområde. Den er ofte betydelig højere på grund af varmeakkumulering.

Og for at vende tilbage til temperatur-humidity-index (THI): Hvem har ud over termometeret også et hygrometer i stalden til at måle luftfugtigheden?

Derfor er situationen i din kalvestald ikke meget anderledes end for hunden, som lige akkurat når at blive befriet af et behjertet pensionistægtepar, som slår bilens siderude ind med en sten.

12 punkter mod varmestress hos kalvene

Så hvad skal man være opmærksom på, når temperaturen stiger om sommeren? Nedennævnte 12 punkter kan du bruge som rettesnor til mindre varmestress i kalvestalden.

1. Beskyt kalvene mod direkte sollys

Ofte anbefales det at anvende kalvehytter, som ikke opvarmes for meget. Forskellene mellem de forskellige hytter er faktisk enorm. Derfor bør man allerede ved køb af hytterne være opmærksom på, at materialet er uigennemtrængeligt for sollys. Desuden bør hytterne og igloerne være udstyret med et ventilationssystem, som tillader udveksling af frisk luft.

Kalveigloer og hytter bør være udstyret med et overdækket udløb såsom IgluVeranda eller CalfGarden. Så kan kalvene lægge sig udenfor foran hytten i den friske luft, hvor de desuden afkøles af lidt vind. Uden en overdækning vil kalvene altid lægge sig i den varme hytte.

Overdækningen har endnu en fordel: Egentlig tænker man altid først på beskyttelse mod regn i forbindelse med et sådant tag. Men det er også meget vigtigt om sommeren! For når en tordenbyge gennemvæder strøelsen foran den ubeskyttede iglo, øges luftfugtigheden efter bygen, og stressniveauet hos kalven forbliver højt, selv når temperaturen måske er faldet fra 32 °C til 27 °C. For THI er lige højt ved 32 °C og 50 % luftfugtighed som ved 27 °C og 95 % luftfugtighed!

2. Sørg for tørt strøelse

Selv hvis det ikke har regnet, kan strøelsen i kalvestalden være fugtig og medføre stigende luftfugtighed dér. Dagene efter en varmeperiode er ofte kritiske. Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. Når luften så afkøles, kan der opstå kondensation, som ligeledes øger luftfugtigheden i kalveområdet.

Derfor bør man altid sørge for tørt strøelse. Nogle rådgivere anbefaler endog at udskifte strøelsen. Naturligvis ville sand, hvilket eksempelvis normalt bruges i USA, være et godt alternativ i varmt vejr (hvis udløbet er overdækket!). Men håndteringen og bortskaffelsen kan udgøre et problem på de fleste bedrifter.

Om vinteren er længere halmstrå fordelagtigt som strøelse til redebygning og isolering af kalvene. Men om sommeren kan hakkede strå eller savspåner sikre, at kalvene opmuntres til snarere at ligge PÅ halmen end I halmen. Så kan de bedre afgive deres kropsvarme.

3. Ventilation og køling med vandtåge er ikke altid optimalt

Det, der er dokumenteret som velegnet til køer, er ikke ubetinget altid den bedste løsning til kalve. Naturligvis kan en velplanlagt ventilation reducere temperaturen i stalden mærkbart og således reducere varmestressen for kalvene. Men også om sommeren skal man sikre, at der ikke opstår træk.

Afkøling ved hjælp af vandtåge, som anvendes med succes hos køer, bør ikke anvendes i kalvestalden, fordi strøelsen kan blive våd.

4. Tilbyd rigelige mængde frisk vand

Selv om kalvene drikker mælk ad libitum, har de desuden også behov for vand. Selv ved normale temperaturer har den ekstra mængde vand, de får, en meget positiv indvirkning på udviklingen af bakteriefloraen i vommen.

Men kalvene har et større behov for vand om sommeren for at udligne det fugttab, der opstår, når de sveder. Derfor skal man være opmærksom på, at kalvene dagligt råder over friskt, koldt vand. Det betyder, at vandet i spandene skal skiftes dagligt i enkeltbåse (helst to gange dagligt).

Man bør regelmæssigt kontrollere, at vandet i vandspande og drikketrug er rent i gruppebåse. Det er ikke kun algedannelse, der kan blive et problem. Da bakterier formerer sig hurtigt i lunkent vand, øges risikoen for, at kalvene bliver inficeret via drikkevandet. Det kan især være et problem ved drikketrug, som grupper af kalve drikker af.

5. Hjælper tilbuddet om ekstra elektrolytter?

Nogle rådgivere anbefaler at give kalvene elektrolytter via drikkevandet. Det er dog lettere sagt end gjort. Med MælkeTaxaen kan man faktisk iblande vandet elektrolytter og fylde det i vandspandene i enkeltbåsene efter mælketruget. Dette ville jeg også anbefale, hvis kalvene får mælk/vand restriktivt (dvs. maks. 8 l pr. dag), eller hvis de får sødmælk, som ikke er tilsat opgradering.

Men hvis kalvene fodres ad libitum, får de som regel flere næringsstoffer, end de behøver. Dog skal man være opmærksom på, at foderoptaget ikke falder om sommeren. Mere om dette under de næste punkter.

6. Ekstra energitilbud gennem højere MAT-koncentration

Når kalvene, som ovenfor beskrevet, skal bruge energi på at håndtere varmestressen, skal de også have tilført mere energi for fortsat at kunne generere en tilstrækkelig høj vægtøgning. Ellers aftager foderoptaget på varme dage, hvilket ikke gør tingene nemmere.

Alt efter fodringsintensitet kan man øge mælkemængderne, men det er nok mere fornuftigt at øge MAT-koncentrationen. Selv ved et lavere mælkeoptag optager kalvene så en tilstrækkelig mængde tørstof. Disse tilpasninger kan man meget nemt foretage ved mælkeautomaten eller på MælkeTaxaen via Smart-Mix.

7. Vær opmærksom omkring hygiejnen ved mælketruget

Om sommeren er særligt ad libitum-fodringen en udfordring, da mælken så står i spanden hele dagen ved varme temperaturer. Her finder bakterier et ideelt næringsgrundlag, og mælken kan blive sur under visse omstændigheder. En kontrolleret syrning til en pH-værdi på 5,5 hjælper dog noget. Ved sødmælksdrikning har det vist sig at være en fordel at pasteurisere mælken. Hvis mælken herefter syrnes til en pH-værdi på 5,5, forbliver den stabil, selv hvis den bliver stående i spanden i mere end 12 timer ved en temperatur, der overstiger 25 °C.

FlushMaster i MælkeTaxaen

Rengøring af mælkeautomater, MælkeTaxa, foderdrikspande og mælkekander er selvfølgelig også et vigtigt aspekt, som medvirker til at holde oprindelseskontamineringen på et så lavt niveau som muligt. Her gælder det særligt om sommeren om at arbejde meget omhyggeligt! Passende hjælpemidler såsom FlushMaster (rengøringsdyse til foderdrikspande i MælkeTaxaen) eller CanWash (holder til rengøring af mælkekander i malkestalden) sikrer optimale resultater.

8. Læg altid friskt kraftfoder frem

Speciel kalve-TMR eller müsli udmærker sig ved en høj fordøjelighed. Dog er næringsstofferne også meget modtagelige for skadedyr. Særligt når foderet bliver fugtigt, fordærver det let om sommeren. Derfor bør foderet udlægges til dyrene hver dag eller doseres ved hjælp af en kraftfoderdispenser, så kalvene altid har adgang til frisk foder.

Kalvene reducerer ofte kraftfoderoptaget før en tilbagegang i drikkeoptaget. Derfor er det fornuftigt at udsætte fravænningsfasen lidt i de få varme uger på året. Ellers opstår der ud over varmestress også et energiunderskud, fordi mælken tages hurtigere fra kalven, end den kan nå at optage ekstra kraftfoder.

9. Hyppigere drikning, flytning af udfodringstider

Når kalvene ikke så gerne vil drikke i varmt vejr, bør man overveje at lægge fodringstiderne endnu tidligere om morgenen eller endnu senere om aftenen.

Det er helt sikkert muligt med god personaleplanlægning. Måske kan følgende fodringsplan være en løsning:

Normal fodringsrutineSommerfodringsrutine
Morgen: Kl. 7:00 (efter malkningen)Morgen. Kl. 5:30 (før malkningen)
Middagssnack: Kl. 11:30 (før frokosten) ca. halvdelen af den normale måltidsmængde (2-3 liter)
Eftermiddag: Kl. 17:00 (før malkningen)Aften: Kl. 18:30 (efter malkningen)

10. Flytning af arbejde med kalvene til morgentimerne

Ud over at flytte de ovenfor beskrevne fodringstider er det også fornuftigt at flytte alle andre former for arbejde med dyrene til morgentimerne. Det betyder, at arbejde såsom omstalding, udmugning og udlæggelse af strøelse, sundhedskontrol og afhorning bør ske på de mere kølige tidspunkter.

Det er både mere behageligt for kalvene og medarbejderne. Det er hensigtsmæssigt at tænke nærmere over en ”sydeuropæisk arbejdsdag”, hvor det primære arbejde udføres før middagspausen, hvorefter der holdes en længere ”siesta” om eftermiddagen.

11. Fluebekæmpelse

Det er ikke kun varmen, der stresser kalvene, men også intensive flueangreb. For fluer elsker varme, og de elsker kalvenes ekskrementer, der indeholder letfordøjelige næringsstoffer fra mælketruget. I den forbindelse udgør fluerne ikke kun et hygiejnisk problem, men også en plage for dyrene, når de flyver rundt, sætter sig på dyrene og endog bider dem. Da antallet af fluer især stiger på varme sommerdage, udsættes kalvene for denne belastning ud over varmestressen.

Regelmæssig udmugning hver anden uge, hvor man SAMTIDIG sørger for at køre møget langt væk fra kalvestalden, kan reducere mængden af fluer. Hvis belastningen alligevel er for høj, bør man straks iværksætte yderligere foranstaltninger til fluebekæmpelse.

Hvad angår fluebelastningen er hygiejnen omkring mælkefodring også vigtig. Mælk i spande uden afdækning, spildt mælk på gulvet (pga. væltede spande) eller åbne MAT-sække tiltrækker fluer som en magnet.

Også området rundt om en mælkeautomats mælkestation er ideel for fluer: Her er der fugtigt, og der er altid nogle mælkerester, selv om det kun er et par dråber. Ud over den velkendte sutspuling anbefaler vi derfor også 2 x daglig rengøring af HygiejneStationen og spytkummen med en vandslange.

12. Udnyt solen til desinfektion af kalvehytterne

Men varmen er ikke kun en belastning, idet den også giver dig mulighed for at desinficere tomme kalvehytter direkte i solen efter grundig rengøring. Også jordoverfladen, som hytterne står på, er desinficeret efter få dage i solen. Dog kun, hvis du rengør hytterne grundigt i forvejen.

Rengøring af den opklappede Calf-Tel kalvehytte.

Under udmugningen er det dog vigtigt at fjerne møget straks og at rengøre overfladerne med det samme, for det er vanskeligt at fjerne meget fastsiddende møg, samtidigt med at halmmåtten fortsat sikrer fremragende betingelser for bakteriers og fluers udvikling.

Disse 12 punkter er helt sikkert gode retningslinjer for hvordan du også kan opnå gode resultater inden for kalveopdrættet om sommeren. Gennemgå disse punkter med hvert af dine teams, og vurdér så objektivt som muligt, hvor godt du er forberedt på de varme dage.

Kunne du tænke dig at vide mere? Teamet hos Holm & Laue står altid klar til at hjælpe dig med nyttige tips og tilbud om passende produkter. Kontakt os gerne!

Kontakt
Håndbog kalv

Holm & Laue Håndbog kalv