Vores team

Teamet hos Holm & Laue GmbH & Co. KG består af topmotiverede medarbejdere, som med deres faglige viden og store engagement forfølger vores kunders mål. Gennem det praktiske servicearbejde direkte på de landbrugsmæssige bedrifter i vores region og gennem kontakten til kunder og forhandlere i ind- og udland kender hver eneste medarbejder kravene i praksis. Det daglige arbejde er i høj grad rettet mod vores kunders krav. Det kendetegner hver eneste af vores kolleger!

Vores succes måles på vores kunders tilfredshed. Vores produkters succes skyldes altid den personlige indsats, som hver enkelt medarbejder yder.

Ordrehåndtering, bogholderi og Housekeeping

I alle virksomheder er sekretariatet firmaets knudepunkt. Sådan forholder det sig også hos Holm & Laue, hvor intet glider uden vores kolleger i sekretariatet. Ud over at modtage telefonopkald og viderestille disse håndterer sekretariatet først og fremmest ordrer, ligesom forsendelsesdokumenter klargøres og fakturaer skrives. I den forbindelse kræver især de internationale forretningsaktiviteter gode evner i fremmedsprog, fingerspidsfornemmelse ved håndtering af forskellige kulturer og fleksibilitet ved planlægning af leveringer. Alle kunder behandles selvfølgelig venligt og imødekommende og får kompetente svar på deres spørgsmål.

Hvad angår de interne virksomhedsaktiviteter får lønbogholderi og personaleplanlægning i et team med vækst en stadig større betydning. Og vi klarer os selvfølgelig ikke uden bogholderi og regnskab.

Vores kolleger fra ”Housekeeping” er ansvarlige for vores gæster: De kæler for detaljerne og forbereder vores samtalelokaler i forbindelse med besøg, kurser og arrangementer. Desuden sørger de med stort engagement for rengøring, hygiejne og ryddelighed i vores kontorer, kursus- og samtalelokaler.

Det gør jeg for dig!

”Jeg hedder Kerstin Möller. Jeg er administrativt uddannet og arbejder siden 2018 hos Holm & Laue.

Til mit arbejdsområde hører udskrivning af ordrer og regninger samt toldafvikling for vores kunder i hele verden. Jeg har desuden overtaget en lille sideopgave fra Marketing og tager mig, for eksempel, af organisationen af forsendelse og indkøb af udlejningsapparater.

Det jeg specielt godt kan lide ved vores arbejdsplads er, at vi, på trods af de daglige udfordringer - som ændringer i kundeønsker - altid har en vis konstans. Vi understøtter hinanden som team i enhver lille krise og har det sjovt med vores arbejde.”

Lagerlogistik og forsendelse

Vores kolleger fra logistik og forsendelse klargør de produkter, vi har produceret, til forsendelse. De tager sig af opbevaring og ordrebehandling af de produkter, vi har produceret og indkøbt. De læsser lastbiler med udgående sendinger og er ansvarlige for sikring af lasten. De modtager fragtforsendelser og er ansvarlige for indgående varer, hvor de indgående sendinger kontrolleres for kvalitet og fuldstændighed. De vigtigste arbejdsredskaber er her gaffeltrucks, ”arbejdsmyrer”, løftevogne og produktstyring. Som producerende virksomhed får vi dagligt mange pakker, som skal modtages og videredistribueres herfra.

Når det så drejer sig om forsendelse af vores produkter til hele verden, sørger vores emballageeksperter for sikker emballering af varen, hvilket er af særlig stor betydning, når varen vejer meget eller skal transporteres halvvejs rundt om jorden. Vores logistik bestræber sig altid på at finde den optimale og mest gunstige transporttype til kunderne. Derfor gælder det også altid om at holde fokus på lastemeter, vægtforhold og dermed omkostningerne, så disse er til fordel for vores kunder.

Særligt i perioder med kraftig vækst skal de eksisterende processer på dette område hele tiden tilpasses.

Det gør jeg for dig!

„Mit navn er Rainer Schirrmacher, og jeg har arbejdet med logistik hos Holm & Laue siden 2010. Jeg står for ordrebehandling i forbindelse med de store ordrer på kalveigloer, verandaer og andre elementer i kalvestalden. Derudover er jeg ansvarlig for lastning og losning af lastbilerne og står for ryddelighed på vores forplads. Det meste af tiden er jeg glad for det selvstændige arbejde udenfor. Og når det indimellem bliver stressende, kan vi stole på hinanden i teamet, for i særlige situationer hjælper vi selvfølgelig hinanden.

Når jeg gør mit arbejde godt, får du din vare i komplet og ubeskadiget tilstand. Så møder du ikke problemer, når du senere skal opstille kalvestaldene. Det ansporer mig at udføre mit arbejde godt. Jeg har et meget grundigt kendskab til produkterne. Jeg opdager straks, hvis der skulle mangle noget.“

Produktion

Holm & Laue har udviklet mælkeautomater i Westerrönfeld i Schleswig-Holstein i mere end 30 år. I den forbindelse har kravene til vores tekniske medarbejdere konstant ændret sig.

I starten udgjorde de nordtyske landmænd vores eneste kundekreds. Men nu tilpasser vores kolleger sig hver eneste dag til kravene fra vores globale kundeklientel. Således skal der tages højde for forskellige elektricitetsnet eller retlige hensyn. Alle apparater produceres individuelt efter kundens ønsker. De mange forskellige former for ekstraudstyr til mælkeautomaten CalfExpert og MælkeTaxaen gør en ”lagerproduktion” så godt som umulig. Derfor skal vores medarbejdere hver eneste dag opfylde nye ”Just in Time”-kundeønsker. Nogle gange bliver sågar det umulige gjort muligt; men altid med et smil på læben.

Det gør jeg for dig!

„Mit navn er Ihab Shaban. Jeg har været ansat hos Holm & Laue siden starten af 2020 og monterer CalfExpert mælkeautomaten. Men jeg hjælper også inden for andre områder - fx på reservedelslageret. Jeg føler mig som en del af en familie, når jeg er sammen med mine kolleger. Jeg får megen hjælp fra alle kolleger, og det er jeg utroligt glad for.

Jeg værdsætter, at vi producerer varer af høj kvalitet. Det har alle her i teamet fokus på, og jeg vil også levere et ordentligt stykke arbejde. Afslutningsvis bliver automaterne også kontrolleret en sidste gang. Det er vigtigt for mig.“

Det gør jeg for dig!

<> Jeg hedder Alex Scheurer og har arbejdet hos Holm & Laue i 9 år. Tidligere har jeg fremstillet dyrefoder i en fodermølle som maskinfører. Jeg har altså haft en vis tilknytning til landbruget i lang tid. Inden jeg startede her, havde jeg set grundigt på firmaet og arbejdet. Det vil jeg også anbefale til andre, der måske har interesse i at arbejde hos os.

I dag er jeg mest beskæftiget med den mekaniske montage af MælkeTaxa. Herefter overtager mine kolleger den elektriske kabling. Vores team består af fire personer. Vi kan dække hinanden i alle positioner, så der ikke opstår problemer ved sygdom eller ferier.

Jeg er fascineret af den teknik vi har udviklet her hos Holm & Laue, og nu producerer til hele verden. Selv efter 9 år har jeg svært ved at forstå hvad vi bevæger her.

For mig er det vigtigt at lave et godt stykke arbejde. Det erkender vores kunder så på, at MælkeTaxa fungerer driftssikkert hos dem.”

Frank Robert Bischoff og Thore Schütt leder i fællesskab vores omfattende produktionsafdeling. Thore er ansvarlig for området produktion af foderautomater og reservedelslager, Frank organiserer produktionen af MælkeTaxa.

De nyder begge at administrere personer og organisation: ”Det er vigtigt for os, at skaffe et behageligt arbejdsklima i og mellem vores teams, og optimere arbejdsprocesserne. Kun herved opretholdes leveringsperformance og leveringen af højkvalitets slutprodukter, der tilfredsstiller kunderne og kalvene. Hos Holm & Laue er alle døre åbne altid og teamwork har en høj prioritet.

Det særligt interessante ved vores arbejde er udvalget af produktoptioner: For hvert apparat kan der vælges diverse udstyr i forskellige sammensætninger, så næsten ethvert slutprodukt er forskelligt. Herved er en af vores vigtigste opgaver lagring og bestilling af komponenter. Det sikrer at vores medarbejdere kan arbejde hurtigt og smidigt. Ved fyraften glæder vi os over et stort antal højkvalitets slutprodukter, hvis konkrete brug anerkendes af mange mælkebedrifter.”

Organisation, ERP, IT og Controlling

Når mange mennesker skal arbejde effektivt, skal nogle forudsætninger være opfyldt: Der kræves strømlinede processer, en effektiv produktstyring (ERP) og en opmærksom Controlling og Monitoring. I betragtning af vores virksomhedsstørrelse er dette kun muligt med en velgennemtænkt it-infrastruktur med temmelig mange computere og servere i et hurtigt netværk. Det sørger kollegerne fra it-afdelingen for, og med tålmodighed og fagviden tager de også hånd om brugerne, når de har spørgsmål om hard- og software.

En ERP-software skaber datagrundlaget for processerne og overvågning af disse i virksomheden. På baggrund af de heraf følgende vurderinger skabes objektive grundlag for virksomhedsledelsens beslutningstagning. Ud over de daglige rutiner omfatter de organisatoriske opgaver projekter med en stor spændvidde: lige fra udvikling af lokaliteter til online-shop til vores handelspartnere samt håndtering af indberetninger til myndigheder og administration af vores patent- og markedsrettigheder. Her kræves også en bred allroundviden og evner til at holde mange bolde i luften.

Heino Hansen, leder af organisationen, ERP og Controlling hos Holm & Laue

Det gør jeg for dig!

„Jeg hedder Heino Hansen. Jeg har været en del af Holm & Laue-familien siden 2014 og er i dag ansvarlig for organisation, ERP, Controlling og mange forskellige produkter. Indimellem også for projekter, som andre ikke vil lave, for på en eller anden måde er alt jo ”et spørgsmål om organisation” og falder således inden for mit arbejdsområde.

Primært drejer det sig om, at vi sammenfører afdelinger, medarbejdere og opgaver og således når bestemte mål sammen. Et værktøj hertil er ERP, som vi anvender som hjælp til at udvikle effektive processer på baggrund af gode idéer. Jeg er ansvarlig for, at arbejdsforløbene er sammenhængende for de ansatte og griber optimalt ind i hinanden. Så er resultatet af vores arbejde i sidste instans altid tilfredse medarbejdere og kunder.

Jeg motiveres dagligt af, at jeg som prokurist har mange handlemuligheder. De mange forskellige opgaver er meget afvekslende, og det er jeg utroligt glad for – og jeg lever gerne op til mit ansvar.“

Indkøb

Enhver købmand kender betydningen af indkøbsafdelingen: Den sikrer, at der altid er tilstrækkeligt med varer til rådighed til produktionen, og den er konstant på udkig efter gode leverandører – både til nye varer og lagervarer. Det gælder om at finde lige præcis den leverandør blandt det store udbud af leverandører på markedet, som tilbyder den nødvendige kvalitet til fornuftige betingelser.

Særligt i den seneste tid er der kommet yderligere vigtige kriterier til, når der skal vælges leverandører: Leveringssikkerhed og produkttilgængelighed! Vores kolleger i indkøbsafdelingen er meget fleksible og engagerede og tilpasser sig således altid i forhold til nye betingelser.

Udvikling software/elektronik

Vi lever allesammen i en verden, der i stigende grad digitaliseres. Mange af vores produkters funktioner og muligheder ville være utænkelige uden en intelligent styring. Nyskabelser sker i stigende grad på digitalt niveau. Derfor bliver data og informationer stadig vigtigere.

Derfor er vi meget stolte over, at vi udfører hele softwareprogrammeringen i vores egen virksomhed. Det giver os – og i sidste instans også dig som vores kunde – enorme fordele: Korte kommunikationsveje fra idé til virkeliggørelse samt den gode sparring mellem vores udviklingsafdeling og de gårde, der samarbejder med os, optimerer udviklingen af udstyret fra prototype til slutprodukt.

Men det er ikke kun styringen af vores produkter, som stammer fra Holm & Laue. Også kommunikationen internt i vores virksomhed, med vores salgs- og servicepartnere og med dig direkte via digitale medier, tager vi selv hånd om, så vi altid kan reagere fleksibelt og hurtigt på ethvert behov.

Det gør jeg for dig!

„Jeg hedder Nadine Wudtke. Jeg har været ansat hos Holm & Laue siden 2018 og udvikler brugeroverflader til webapplikationer, apps og vores website. Jeg er altså den person, som sørger for, at du kan læse denne tekst.

Personligt lægger jeg vægt på brugervenlighed og foretrækker et minimalistisk design og tydelige strukturer, så du får lettere ved at bruge vores digitale produkter.

Jeg er meget glad for, at jeg næsten får frie hænder i forbindelse med implementeringen. Det tætte samarbejde i vores team samt de korte kommandoveje gør, at jeg kan arbejde effektivt, og kompleksiteten ved den hard- og software, vi udvikler, udfordrer og motiverer mig hver eneste dag.”

Udvikling mekanik / elektrisk udstyr

Man kender det fra Qs laboratorium i James Bond-filmene: Når der skal udvikles nye ting, skal mange behov opfyldes: Funktionalitet, design og kvalitet er nogle af dem. I den forbindelse arbejder vores ingeniører og tekniske tegnere engageret med både at udvikle nye produkter og optimere eksisterende varer. Og de ved det selvfølgelig godt: Uden test går det ikke!

Her er vi i den lykkelige situation, at vores virksomhed har hovedsæde i centrum af en intensiv malkekvægregion (Holstein). Mange landmænd, der holder malkekvæg i regionen, er villige til at teste prototyper og forserieprodukter for os. Med den kontante feedback fra den virkelige verden forbedres vores produkter således hele tiden, indtil vi til sidst kan sælge dem til hele verden.

Og så kan du være sikker på, at vores produkter vil hjælpe dig lige så meget i din hverdag som Qs opfindelser hjælper James Bond, når han jager forbrydere.

Det gør jeg for dig!

Jeg hedder Stefan Balzer og har været ansat hos Holm & Laue i deres udviklingsafdeling siden oktober 2020. Jeg sætter særligt pris på alsidigheden ved mine afvekslende opgaver - fra konceptudarbejdelse med arbejde med udkast i 3D til fremstilling af prototyper på værkstedet, hvor man indimellem også får snavs på fingrene, sveder og skruer op for musikken. Desuden værdsætter jeg, at vi hjælper hinanden i teamet, så vi opnår fremskridt sammen.

Ved hjælp af mit arbejde kan vi hele tiden præsentere dig for noget nyt. Du kan være sikker på, at Holm & Laue produkterne er solidt bygget og virker pålideligt. Selv hvis der indimellem skulle opstå uregelmæssigheder ved produkter, undersøger vi det og afhjælper problemerne omgående. Og afslutningsvis letter vores produkter dit arbejde og optimerer processerne på din malkekvægbedrift.“

Det gør jeg for dig!

„Jeg hedder Hans Ehlers. Jeg begyndte hos Holm & Laue som midlertidig medarbejder i 2009 og har så sideløbende også gennemført et studium her; siden 2017 har jeg arbejdet i udviklingsafdelingen.

Mine opgaver er meget alsidige. De rækker lige fra den klassiske produktudvikling, konceptudarbejdelse, planlægning og kommunikation med leverandører til fremstilling af prototyper og indførelse af nye produkter i serieproduktionen. Jeg svejser også gerne selv prototyper eller omsætter idéer til praksis.

Jeg forsøger at lette dit arbejde på gården ved hjælp af vores produkter. I den forbindelse er jeg særligt opmærksom på detaljer, som vi optimerer, indtil vi og du rent faktisk er tilfredse med resultatet. Og der er altid noget, der kan optimeres, for vi ser hele tiden særlige eksempler, hvor vi fortsat vil forbedre vores produkter til dig.”

Service

Selv det bedste udstyr skal vedligeholdes regelmæssigt. Det udfører vores servicepartnere på stedet, som sørger for at din bedrift kører problemfrit. Alle servicemedarbejder i hele verden, som servicerer dit H&L udstyr, er uddannet af vores teknikere og videreuddannes løbende.

Vores partnere har desuden adgang til et flersprogligt ekspertsystem via web-serviceportalen, som hjælper dem med fejldiagnosen og stiller alle de nødvendige dokumenter til rådighed for dem. Alle servicepartnere har naturligvis tæt kontakt til os og understøttes af vores eget internationale serviceteam med medarbejdere på forskellige lokationer i hele verden – eksempelvis også ved den første installation af vores mælkeautomater.

Vores servicekolleger i Westerrönfeld varetager den tekniske rådgivning af vores landmænd i Schleswig-Holstein og har et tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling. Sammen løser vi alle problemer!

Det gør jeg for dig!

„Jeg hedder Matthias Mahler. Jeg har været ansat hos Holm & Laue i deres serviceafdeling siden ultimo 2014. Jeg er ansvarlig for den tekniske hotline og opdeler det lokale serviceteam. På mine tjenesterejser hjælper jeg forhandlere med uddannelsesforløb, assistance ved lokale problemer, eller jeg hjælper med den første installation af CalfExpert mælkeautomaten.

Jeg bestræber mig på allerede at afgrænse fejlmeldingerne under telefonsamtalen, således at mange problemer allerede kan løses af dig på stedet - så servicebesøg ofte ikke er påkrævede. Det er vigtigt for mig, at dit udstyr fungerer optimalt og at vi, sammen med vores servicepartnere, altid finder en løsning, som tilfredsstiller dig.“

Rådgivning og salg

"Vi har fokus på din succes!" Et banalt udsagn? Nej, for det er præcis det, der motiverer vores salgsteam: Vi tager ansvar for vores kunders succes og udvikler ofte meget individuelle løsninger til kvæg- og kalvehold sammen med dem.

Vi deler lidenskaben for sundt kalveopdræt og ønsker at bruge vores viden til at forbedre opdrætsbetingelserne for kalve over hele verden. Hos Holm & Laue taler vi mere end 10 forskellige sprog og beskæftiger salgsmedarbejdere forskellige steder i hele verden, for vi har en ambition om altid at lytte meget nøje til vores kunder. I samarbejde med vores lokale servicepartnere kan vi tilpasse os perfekt i forhold til de lokale forhold.

Det gør jeg for dig!

„Mit navn er Miguel Sa. Jeg bor i Portugal og har siden 2014 været ansvarlig for salg af vores produkter i Portugal, Spanien, Israel og Sydamerika.

Mit arbejde handler meget om at pleje de personlige kontakter til kunder og forhandlere. Jeg lytter gerne og forklarer de muligheder, vores produkter tilbyder.

Jeg elsker virkelig at se landmænd, som opnår gode resultater, efter at de er begyndt at arbejde med vores produkter. Og det gør mig glad, når landmænd får endnu mere ud af at arbejde med deres kalveopdræt.

Det kræver megen teamarbejde at opnå disse resultater. Så jeg udfører selvfølgelig ikke arbejdet alene; resten af Holm & Laue teamet og vores forhandlere bidrager også hver især med deres del. Og når du som min kunde fastslår, at alt kører gnidningsfrit og uden stress, og du opnår de ønskede resultater, vil du konstatere, at du har én af de bedste maskiner på markedet - nå ja, faktisk den bedste!”

Marketing

Kommunikation er nøglen til succes! Kun når vigtige oplysninger når frem til modtageren, kan du drage fordel af det. Derfor opfatter vores marketingteam sig ikke kun som en ren reklameafdeling, men først og fremmest som informationsformidler: Her samles og klargøres oplysninger om alt, hvad der vedrører sundt kalvehold, vores produkter og nyheder fra kvægopdrættets univers. Således forberedes foredrag og fagartikler, eller der oprettes reklamer til trykte medier på mange forskellige sprog.

I den forbindelse kræves der altid en ekstrem grad af fleksibilitet: I messetider føler man sig hensat til et eventagentur hos vores marketingafdeling, ved udkast til en ny håndbog om kalve arbejder vores kolleger koncentreret som forfattere, i de sociale medier optræder de som filmregissører og YouTubere, og som lærere forbereder de hele tiden de næste uddannelsesforløb for brugere og kunder.

Man fornemmer det godt: Her keder man sig aldrig, og netop derfor går vores kolleger i marketingafdelingen altid til tingene med godt humør!

Stefanie Kurzbein på kontoret

Det gør jeg for dig!

„Jeg hedder Stefanie Kurzbein. Jeg har været ansat hos Holm & Laue i deres marketingafdeling siden 2016. Mine opgaver omfatter udvikling af reklamemidler af enhver art, messe- og eventstyring, rådgivning af vores salgspartnere inden for marketing og hjælp til vores internationale salgsteams.

Det bedste ved mit job er at have handlefrihed. Efter brainstorminger, møder og koncentreret hjernegymnastik opnår vi i bedste fald et smart og informativt output - eksempelvis dette website eller en særligt vellykket messestand. Det vigtigste i den forbindelse er teamwork, for selv den bedste idé kommer ikke videre uden sparring. Og ingen event ville nogensinde løbe af stablen, hvis ikke alle gjorde deres bedste helt frem mod tidspunktet for afholdelse af arrangementet.

Hvis jeg gør mit arbejde godt, oplever du Holm & Laue som et stærkt brand og forbinder os med omfattende ekspertise inden for alle emner, der vedrører kalvehold.”

Kontakt
Håndbog kalv

Holm & Laue Håndbog kalv