Kalvestyring om vinteren - del 1
22. Dezember 2021 — Kalvefodring, Kalveopdræt, Kalvestyring — #Energiforsyning #Fødselsstyring #Sundhed for kalve #Vinter #Vinterstyring
Kalvenes behov om vinteren
Hvad har kalvene virkelig behov for om vinteren?
Kalve vokser bedst udenfor. Denne erfaring er der mange landmænd, som gør sig, for det udendørs klima er lig med masser af frisk luft og derfor få luftvejssygdomme. Det udendørs klima betyder også, at kalvene udsættes for de normale temperaturer hen over året. I den forbindelse kan det være meget varmt om sommeren og meget koldt om vinteren for kalvene.
Denne artikel beskriver
- Hvorfor har kalvene et højere varmebehov end køer
- Den nødvendige energi, som kalvene behøver om vinteren
- Lave temperaturers indvirkning på kalvenes sundhed
Unge kalve har et højere varmebehov end udvoksede køer. Det er der flere årsager:
- De har – særligt lige efter fødslen – meget få fedtreserver, som både skal sikre energiforsyningen og varmeisoleringen af kroppen.
- Den ringe kropsstørrelse er ugunstig set i forhold til kroppens overflade. Kalvenes overflade er forholdsmæssigt større end hos køer, så der går mere varmeenergi tabt.
- I de første leveuger er formaverne desuden ikke ordentligt udviklede. Det medfører, at kalvene endnu ikke kan drage fordel af bakteriernes varmeproduktion i maven, hvilket køer eksempelvis kan.
- Unge kalve ligger meget ned og er endnu ikke særligt aktive. Derfor skaber de ikke megen varme i musklerne. Denne effekt forstærkes, når kalvene holdes i små bugter, hvori de ikke kan bevæge sig tilstrækkeligt.
Den optimale omgivelsestemperatur for kalve ligger mellem 10 og 25 °C. I litteraturen finder man mange oplysninger om, at den såkaldte ”termoneutrale zone” begynder ved ca. 15 °C hos kalve, der er op til 3 uger gamle. Det betyder, at kalven ikke behøver ekstra energi til at opretholde sin egen kropstemperatur, når temperaturen ligger over dette niveau. Den normale metabolske aktivitet og bevægelsen er fuldt tilstrækkelig i den forbindelse.
Når temperaturen ligger under denne grænse, forbrænder kalven ekstra energi for at opretholde kropstemperaturen. Denne energi står så ikke længere til rådighed til vækst.
Det er dog særligt kritisk, at immunsystemet og dernæst stressresistensen hos kalven ligeledes påvirkes. Først ved fortsat temperaturfald registreres det, at kroppens vækst også begrænses. Det betyder, at kalvene allerede ved „ubetydelig“ kulde (fx 5–15 °C) er mere udsatte for at pådrage sig sygdomme.
Kalvenes energibehov om vinteren
En kalv med en kropsvægt på 50 kg og en daglig vækst på 400 g kræver ca. 1 kg MAT pr. dag. Men hvis vi forventer en vækst på 1.000 g, skal kalven fodres med ca. 1,5 kg MAT. Disse værdier gælder inden for den termoneutrale zone ved eksempelvis 20 °C (ifølge LfL Gruber-tabellen).
Samtidig kan man på baggrund af tabel 1 fra Michael Steele konstatere, at unge kalve med en vægt på 45-55 kg behøver ca. 450-500 g mælketørmasse (fx MAT) på en varm sommerdag for at dække deres livsbehov. Hvis de får mere mælk, giver denne vækst. Hvis temperaturen udenfor falder til under frysepunktet, skal der bruges 50 % mere energi til at opretholde kropstemperaturen. Hvis man også tager højde for dyrenes vækst, stiger energibehovet samlet set med ca. 20-30 % ved ca. 0 °C!
Lave temperaturers indvirkning på kalvenes sundhed
En undersøgelse, som Sandra Godden[1] har lavet i 2005, giver ligeledes et interessant indblik i problematikken: Goddens egentlige formål var at vise fordelene ved fodring med pasteuriseret sødmælk i forhold til mælkeerstatning (MAT), hvilket også lykkedes hende. Men hvis man kigger nærmere på resultaterne, kan man fastslå to ting:
- MAT blev tilberedt med 118 g/l vand ud fra producentens anbefalinger. Derfor blev MAT-gruppen tilført ca. 25 % mindre energi end sødmælkskalvene. Desuden blev begge grupper fodret med en relativt lav mængde mælk: 4 l pr dag ved temperaturer på over -4 °C og ca. 5-6 l, hvis det blev koldere.
- Forskellene i sygeligheden forekom især i vintermånederne. Her var dyrene i MAT-gruppen syge betydeligt hyppigere og udviste en markant højere dødelighed i den kolde årstid.
Morbiditet og dødelighed hos kalve på forskellige årstider ifølge Sandra Godden, 2005
| Fodret med MAT (215 kalve) | Fodret med sødmælk (223 kalve) | |
|---|---|---|
| MORBIDITET (sygdomme) | ||
| Hele året | 32,1 % | 12,1 % |
| Vinter | 52,4 % | 20,4 % |
| Sommer | 12,7 % | 4,4 % |
| DØDELIGHED (tab) | ||
| Hele året | 11,6 % | 2,2 % |
| Vinter | 21,0 % | 2,8 % |
| Sommer | 2,7 % | 1,7 % |
Man kan for så vidt tolke tabel 2 således: Mens sødmælkskalvene var relativt sunde om sommeren på trods af mindre forsyning (morb. 4,4 %), var MAT-kalvene, med 25 % mindre energi, mere udsatte for sygdomme selv om sommeren (morb. 12,7 %). Det havde dog ingen konsekvenser for dødeligheden om sommeren (1,7 vs. 2,7 %). Om vinteren kunne den øgede mælkemængde ikke dække det større energibehov hos begge grupper, og kalvene var mere udsatte for sygdomme. MAT-kalvene klarede sig særligt dårligt, idet halvdelen af disse blev syge (52,4 %), og en ottendedel døde (12,7 %). Sygdomsraten og tabene hos sødmælkskalvene var ganske vist højere end om sommeren, men lå dog stadig på et acceptabelt niveau.
Denne blogartikel er skrevet med inspiration fra webinaret ”Cold Weather Calf Management & Feeding“ i december 2021. Jeg har til dels fundet tips og oplysninger i de to blogs fra CalfTel og CalfStar og suppleret disse her. Det lønner sig helt sikkert at søge oplysninger dér. Mange tak til forfatterne Kelly Driver og Minnie Ward!
Læs også anden del af denne blog med 12 uundværlige tips til en bedre styring af dine kalve om vinteren.